WWF Verdensnaturfondens fiskeguide, Hva for en fisk?, er målrettet det danske marked og de danske forbrugere. De fisk, der findes på det danske marked, kommer fra hele verden. WWF har gennemgået alle de informationer, der findes om danskernes forbrug af fisk og skaldyr i dag. På den baggrund har vi fundet frem til de 24 mest populære fiske- og skaldyrsarter i Danmark og derefter inddelt dem i farverne rød, gul og grøn alt efter, hvordan de enkelte arter har det, og hvordan de er fanget. Guiden opdateres en gang om året.
Se hvor fiskene på det danske marked kommer fra her: http://www.ices.dk/aboutus/icesareas/ICES_areas_Arc9_300.pdf
Anbefalingerne i WWF Verdensnaturfondens fiskeguide, Hva for en fisk?, er lavet på baggrund af en metode, der er udviklet af en række internationale NGO’er i fællesskab. Dette fællesskab går under navnet Seafood Choices Alliance. Læs mere på: www.seafoodchoices.com
Metoden er baseret på FN’s internationale retningslinier for bæredygtigt fiskeri. Læs mere på: www.fao.org. Metodens analyser bygger tillige på offentlig tilgængelig information om fiskebestandenes tilstand.
Der er mange meninger om, hvordan bæredygtigt fiskeri skal defineres. Definitionen af bæredygtigt fiskeri, der ligger til grund for denne guide, inddrager både den enkelte bestands biologi, fiskeriernes påvirkning af havmiljøet samt myndighedernes forvaltning af fiskeriet, herunder også socioøkonomiske forhold, miljømærkning og ulovligt fiskeri.
WWF anerkender, at der formentlig er fiskere, politikere, virksomheder og andre miljøorganisationer, som ville have gjort det anderledes. WWF opfordrer derfor til åbenhed og dialog blandt alle fiskeriets parter, og vi ser frem til at modtage og svare på kommentarer og kritik.
Hvor kommer de fisk, der spises i Danmark, fra?
Til at bestemme hvor fisk og skaldyr, der tilbydes til danske forbrugere kommer fra, har WWF foretaget en analyse af forbruget af fisk i Danmark.
Vi har fået vores oplysninger fra officielle databaser og Danmarks Statistik. Vi har endvidere rettet henvendelse til virksomheder for at få supplerende oplysninger. I det omfang vores data ikke har været fyldestgørende, har vi bragt forsigtighedsprincippet i anvendelse.
Metoden bag guiden
For hver art i guiden har WWF analyseret de bestande, der er repræsenteret på det danske marked. I de tilfælde, hvor flere bestande er at finde på markedet, er sandsynligheden for at få fat i de forskellige bestande blevet beregnet. Der er en særskilt metode for hhv. vildtfangede fisk og for opdrættede fisk.
Opdrættet fisk
Halvdelen af alle de fisk, der bliver spist på globalt plan, kommer fra fiskeopdræt. Og andelen af opdrættede fisk på markedet stiger fortsat. Opdræt af fisk er en god måde at sikre mad til verdens voksende befolkning, hvor særligt de fattigste er afhængige af den protein, de får fra fiskene.
De kriterier for fiskeopdræt, der er lagt vægt på i metoden bag guiden, er:
Produktionssystem og placering:
- Kræver produktionen et højt energiinput?
- Fører produktionen til et overforbrug af ferskvand?
- Kræver produktionen, at der foretages ændringer af hav- eller landmiljøet?
- Har produktionen negative konsekvenser for sundheden af arter?
Foder:
- Er den opdrættede art afhængig af foder?
- Kræver den opdrættede art mere end 1 kg foder pr. kg. fisk produceret?
- Indeholder foderet ingredienser, der er biprodukt af eller opdrættet eller fanget med henblik på at lave foder?
- Er indholdet i foderet ubæredygtigt fanget eller produceret?
- Indeholder foderet stoffer, der har indvirkning på normal adfærd eller helbred hos arten?
Økologiske effekter:
- Er der miljøskadelige udledninger fra produktionen?
- Er produktionen afhængig af vildtfangede fisk, der er overfiskede iflg. metoden til at vurdere vildtfangede bestande?
- Er der potentielle problemer med overførsel af sygdomme til vilde bestande eller miljøet?
- Er der risiko for undslipning fra produktionen. Hvis ja, vil det medføre negative konsekvenser for miljøet?
- Har produktionen generelt negative konsekvenser for det lokale dyreliv?
Forvaltning:
- Er produktionen underlagt strategisk planlægning og miljøkonsekvens analyser?
- Følger produktionen i overensstemmelse med gældende forvaltningspraksis og produktionsstandarder
- Er produktionen underlagt certificeringsordninger eller mærkning, der sikrer sporbarhed?
- Bidrager produktionen generelt til lokalsamfundet enten socialt eller økonomisk, eller er produktionen i konflikt med lokalsamfundet?
Vildtfanget fisk
75 % af alle verdens fiskebestande er overfiskede eller fisket til det yderste. 25 % af alle fangede fisk bliver smidt døde tilbage i havet. De kriterier for fiskeri, der er lagt vægt på i metoden bag guiden, er:
Biologi
Er arten på IUCN eller CITES lister over truede dyrearter?
Bestandens status
- Arter der vurderes af ICES: Er bestanden over eller under forsigtighedsniveauet
- Arter der ikke vurderes af ICES: Er der nok information til at vurdere bestandens status?
Artens sårbarhed
- Er arten særligt sårbar over for fiskeri?
- Har arten en livscyklus, der gør den særligt sårbar over for fiskeri?
Fiskeriets økologiske effekter:
Fangstsammensætning
- Er den landede fangst blandet på en uønsket måde?
- Medfører fiskeriet til udsmid?
Opvækstområde
- Er fiskerimetoden skadelig for opvækstområder på havbunden?
- Medfører fiskeriet indirekte ændringer i økosystemet?
Forvaltning
- Er fiskeriet forvaltet?
- Har forvaltningen målsætninger for udvalgte problemstillinger, som fx bestands- status, bifangst, ulovligt fiskeri, økosystem effekter, genopretningsplaner mm.?
- Benytter forvaltningen en langsigtet tilgang?
- Er fiskeriet under 3. partscertificering, mærkning el. lign.?
- Bidrager fiskeriet til lokalsamfundet enten socialt eller økonomisk?
Anbefaling af bæredygtighedsmærkninger
Formålet med WWF's fiskekampagne er at give forbrugerne en mulighed for at vælge bæredygtige fisk. Den åbenlyse løsning for forbrugerne er at vælge produkter, der er bæredygtighedsmærkede (både offentlige og private). Ikke alle mærker er nemlig lige troværdige. WWF har en række forventninger til bæredygtighedsmærker for fiskeprodukter:
-
Det skal leve op til FN's og EU's retningslinier på området
-
Målsætninger for reduktion af fiskeriets miljøbelastning
-
Målsætninger for forbedring af forvaltning
-
Inkludere en uafhængig 3. parts revision, der vurderer om fiskeriet lever op til målsætningerne
-
Sikre alle typer interessenters involvering i forvaltningen af fiskeriet
-
Forbedre sporbarheden og derved medvirke til at bekæmpe ulovligt fiskeri
Fordelene ved bæredygtighedsmærkede fisk er mange: Det belønner de fiskerier, der ønsker at gøre en forskel, det bekæmper effektivt ulovligt fiskeri, og det giver forbrugerne mulighed for at fremme bæredygtigt fiskeri.
MSC – det bedste bud på en bæredygtighedsmærkning
I 1996 var WWF sammen med Unilever med til at oprette fiskeri- mærkningsordningen: Marine Stewardship Council (MSC). Siden hen er MSC blevet en uafhængig og international mærkningsordning. I øjeblikket er MSC den eneste mærkningsordning, der lever op til FN’s internationale standarder. Læs mere om MSC her: www.msc.org.
WWF Verdensnaturfonden har ikke medtaget følgende elementer i vurderinger af de enkelte arter:
Sundhed
Hva for en fisk? forholder sig ikke til de forskellige sundhedsaspekter i forbindelse med forbrug af fisk. For information om fisk og sundhed henviser vi til Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk)
Klima
Hvaforenfisk.dk medregner ikke CO2-udslip fra fiskefartøjer som et element i anbefalingen af de forskellige arter.