Fiskeguiden - klik på din fisk!

Alaskalaks

(Oncorhynchus spp.)

Alaskalaksen er grøn, fordi bestanden har det godt. Fiskeriet bliver udført uden stor bifangst af andre arter og er skånsomt over for havmiljøet.

I de danske supermarkeder er det muligt at købe MSC-certificerede alaskalaks, så kig efter det blå MSC-logo, når du skal købe laks til grillen, eller når du køber røget laks. Fiskeriet på alaskalaksen var et af de første, der blev MSC-certificeret og er desuden blevet et af de mest udbredte MSC-mærkede produkter på markedet.

Fakta om alaskalaksen
Alaskalaksen omfatter egentlig fem forskellige arter, der bliver fisket i Alaska, Canada og Rusland. Laksen tilbringer det meste af sit liv alene i havet, men vender tilbage til floderne for at yngle og ender kort tid efter sit liv, hvor det startede. Alaskalaksen går ofte under navnet vildtlaks.

Vidste du, at…
…fiskeriet på alaskalaksen i dag udgør en af Alaskas største arbejdspladser?

Alaskasej

 

(Theragra chalcogramma)

Hvorfor er den grøn?

Alaskasejen er grøn, fordi den kommer fra en sund bestand, der har det godt. Fiskeriet har desuden en meget lav bifangst af andre arter og foregår med redskaber, der er skånsomme mod havmiljøet. Det meste alaskasej, der kan købes i Danmark, er desuden MSC-certificeret. Alaskasej er altså et helt igennem bæredygtigt valg, når du køber fisk.

Fakta om alaskasejen

Alaskasejen er Stillehavets svar på vores egen torsk og lever, som navnet antyder, i det nordlige Stillehav ved Alaska samt ved Japans, Koreas og Ruslands kyster. De største bestande finder man uden for Alaska og i Beringshavet. Fiskeriet efter alaskasejen er et omfattende fiskeri, og det er derfor afgørende, at der er fokus på bæredygtighed.   

Vidste du, at…

…alaskasej ofte bruges til fiskepinde og surimi (imiteret krabbekød), der anvendes i sushi?

…USA har den største anpart i sejfiskeriet i Beringshavet, hvor deres årlige kvote alene udgør over 1,5 millioner ton?

Brisling

(Sprattus sprattus)

Hvorfor er den grøn?

Brislingen er grøn, fordi bestanden har det godt og kommer fra velforvaltede fiskerier. Fiskeriet foregår i både Nordsøen og Østersøen.

Fakta om brislingen

Brislingen er en lille fisk, der lever i stimer, og som maks bliver 16 cm. Ligesom silden er den udbredt i de danske farvande, og de to fisk kan til forveksling ligne hinanden. Begge udgør et vigtigt fødegrundlag for blandt andet torsken. Brislingen lever fra Middelhavet op til Nordsøen og Færøerne. Brislingen er nok mest kendt for dens anvendelse til produkter som ’norske sardiner’, ’benfri sild’ eller marineret som ’ansjoser’.

Vidste du, at…

…en stor del af de danske brislinger laves til fiskemel og olie? Det bliver herefter brugt til dyre- og fiskefoder.

…fiskerne arbejder på at udnytte fangsten bedre og lancere brisling som en delikatesse? 

Makrel

 

(Scomber scombrus)

Hvorfor er den grøn?

Makrellen er grøn, fordi bestanden har det godt, og fordi fiskeriet efter makrel foregår på en ansvarlig måde, som ikke skader havmiljøet. Du kan derfor trygt spise makrel med god samvittighed. Der er i dag danske MSC-certificerede makrelfiskerier, så gå efter det blå MSC-mærke næste gang, du køber makrel i tomat eller andre produkter med makrel.

Fakta om makrellen

Makrellen er en hurtigsvømmer, der færdes i stimer nær overfladen. Når makrellen udklækkes fra ægget, måler den kun fire mm, men den vokser hurtigt og bliver op til 65 cm lang og kan veje op til 3,5 kg. Allerede efter et år er den 21 cm lang. Om vinteren er makrellen passiv og ligger i store stimer nær bunden. Først til foråret begynder fiskene igen at tage føde til sig.

Vidste du, at…

…den danske lystfiskerrekord er fra 1975 og lyder på en 2,7 kg tung makrel?

…makrellen rundt om i verden er et bytte for delfiner, sildehajer, pighajer og tun?

Regnbueørred

 

(Oncorhynchus mykiss) 

Hvorfor er den grøn? 

Regnbueørreden er grøn, fordi en stor del af de ørreder, der sælges på det det danske marked kommer fra danske dambrug med recirkuleringsanlæg, som renser og genbruger 75-90 procent af vandet i produktionen. Samtidig indføres der bedre miljøteknologier, og flere kommuner og dambrugere indgår aftaler om at forbedre passageforholdene i de danske vandløb, så vilde fisk kan bevæge sig frit.

Der er dog fortsat plads til forbedringer i dansk ørredopdræt - ikke mindst fra produktionen i traditionelle dambrug og fra havbrug, som stadig forurener for meget. Det samme gælder for importeret norsk eller chilensk ørred, der er produceret i havbrug.

Ørred fra sydeuropæiske og tyrkiske dambrug er typisk produceret under forhold uden tilstrækkelig statslig kontrol med effekter på natur og miljø.

WWF har inden for de seneste år været initiativtager til en global dialog med opdrættere, forskere og andre miljøorganisationer for at skabe en global certificeringsordning for vildtfangede fisk. Ordningen hedder ASC (Aquaculture Stewardship Council), og det forventes, at man vil kunne finde ASC-certificerede regnbueørreder i butikkerne herhjemme allerede i 2012. 

Fakta om regnbueørreden  

Den smukke regnbueørred er egentlig en nordamerikansk fisk, men den er blevet populær som opdrætsfisk over hele verden. Regnbueørreder lever ikke i det fri, og de få, man kan være heldig at fange ved kysten er ofte undslupne fisk fra hav- og dambrug. Det første danske dambrug med regnbueørreder blev oprettet allerede i 1889, hvilket gør Danmark til et af de første lande i verden, der begyndte på opdræt af ørreder.

Vidste du, at…

…Danmark er en af verdens største ørredproducenter?

…ørreden bliver sølvblank efter længere tid i saltvand og derfor bliver kaldt ’steelhead’?

Sild

 

(Clupea harengus)

Hvorfor er den grøn?

Silden er grøn, fordi forvaltningen af den har været effektiv og bestanden i dag har det rigtig godt. Dette gælder for silden i Nordsøen, Nordatlanten og den østlige Østersø, som er dem du mest finder på det danske marked. Der har dog været tilbagegang for sildebestanden i Skagerrak og den vestlige Østersø, som derfor er klassificeret som gul – så vær opmærksom på, hvor silden kommer fra.

Der findes i dag en række sildefiskerier, der har fået det bæredygtige MCS-mærke, og flere er på vej. Det betyder, at sildebestanden kan blive sikret en sund fremtid – så se efter det blå MSC-mærke, når du køber sild.

Fakta om silden

Silden lever primært i det nordøstlige Atlanterhav og Østersøen. For at holde rede på silden, bliver den inddelt efter leveområde, vandringsveje og størrelse, også kaldet ’sildestammer’. Fisken lever i store stimer og kan blive op til 25 år gammel og cirka 35 cm lang. Sildens lyse kød er meget fast og fedtholdigt, hvilket gør den velegnet som spisefisk. Vi kender hovedsageligt silden fra frokostbordet.

Vidste du, at… 

…silden er en meget produktiv fisk? Man regner med, at sild ved Norge årligt gyder cirka en til tre millioner tons æg.

… at en mand ved navn Olaus Magnus i 1555 berettede, at silden stod så tæt i Øresund, at en lanse blev stående oprejst, hvis man stak den i havet?

Torsk (Barentshavet) 

(Gadus morhua)

Hvorfor er den grøn?

Torsken fra Barentshavet er grøn, fordi den kommer fra en god og sund bestand. De norske og russiske regeringer har, med hjælp fra de store fiskevirksomheder, sat en stopper for det ulovlige fiskeri, der hærgede Barentshavet for få år tilbage. Desuden er der indført tekniske og forvaltningsmæssige løsninger, der sikrer, at fiskeriet bliver mere skånsomt over for miljøet.

Vær opmærksom på, at det ikke er alle torskebestande, der har det godt. Derfor er torsk også på den røde liste. Kig efter fangstområdet eller efter det blå MSC-mærke næste gang du køber torsk, så er du sikker på, at fisken kommer fra et bæredygtigt fiskeri.

Fakta om torsken fra Barentshavet

Torsken fra Barentshavet er den største torskebestand i verden. Den kan vandre op mod 1.000 km for at gyde og blive helt op til 50 år gammel. Torsken lever af småfisk som sild, men kan også spise muslinger og krebsdyr. Det lille skæg torsken har ved munden, har smagsløg og gør den i stand til at finde frem til føde.

Vidste du, at…

…den største torsk, der nogensinde er fanget, vejede 96 kilo, var 2 meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, USA? Den danske rekord fra 1984 er på 30,5 kilo. 

Torsk (østlige Østersø)

 

(Gadus morhua) 

Hvorfor er den grøn?

Torsken fra den østlige Østersø er grøn, fordi den kommer fra en sund bestand. I løbet af de seneste år er der sket en betydelig vækst i bestanden, og der er desuden blevet vedtaget en forvaltningsplan og nogle tekniske foranstaltninger for at sikre den positive udvikling. Gennem samarbejde med myndigheder og fiskeindustrien er det også lykkes at få begrænset det ulovlige torskefiskeri, der ellers var udbredt i regionen. I april 2011 blev det første danske fiskeri af torsk fra den østlige Østersø MSC-certificeret.

En lille andel af torsk på det danske marked kommer fra den vestlige Østersø, men her torsken stadig vurderet som gul, fordi bestanden er ret lille.

Fakta om torsken fra Østersøen

De torsk, som lever i Østersøen, har gennem mange hundrede år taget plads på danskernes spisebord og har udgjort en vigtig del af den danske fiskeeksport. Men voldsomt overfiskeri gennem en lang årrække har medført, at der siden 1990’erne har været indført kraftige restriktioner på fiskeriet, og i en årrække anbefalede biologerne sågar totalt stop for alt torskefiskeri. Heldigvis er det lykkedes at effektivisere reguleringen af fiskeriet, så man nu igen kan spise østersøtorsk med god samvittighed.

Vidste du, at… 

…den største torsk, der nogensinde er fanget, vejede 96 kilo, var to meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, USA? Den danske rekord fra 1984 er på 30,5 kilo. 

…torsken måske har rejst den halve jordklode rundt, før den lander på dit spisebord? Det er nemlig inden for de seneste år blevet almindeligt, at torsk fanget i vores hjemlige områder sendes til Kina. Her bliver fisken skåret og pakket som fileter, kun for at blive sendt den lange vej tilbage til Europa.

Østers

(Crassostrea gigas)

Hvorfor er den grøn?

Østers er grøn, fordi de fleste østers, der sælges i Danmark er af typen stillehavsøsters, der kommer fra opdræt med en begrænset effekt på miljøet. Spiseøsters er oftest enten af typen stillehavsøsters (Crassostrea gigas ) eller europæisk østers (Ostrea edulis).

Stillehavsøsters stammer oprindeligt fra Japan og blev indført i Europa i 1970’erne. På grund af en hurtig vækst og stor tilpasningsevne udgør den nu hoveddelen af produktionen i Europa. Stillehavsøsters er den art, du oftest vil finde i de danske butikker - de stammer dog ofte fra Frankrig, der er den største producent af østers i EU.

Den europæiske østers er langt fra at nå stillehavsøstersens produktionsniveau. Det skyldes store udsving i bestanden, der periodisk kan være meget lav, hvilket primært skyldes klimatiske forhold.  Det er først i de senere år, at man igen er begyndt at fange denne type østers.

Fakta om østers

Stillehavsøsters produceres i forskellige former for havbrug, hvor de små østerslarver enten bliver indsamlet fra det naturlige miljø, eller klækket i klækkerier. Herefter foregår selve yngelopdrættet på borde eller i kasser, der placeres på havbunden - eller i nogle tilfælde direkte på havbunden.  De voksne østers kultiveres i lavvandede bassiner eller på kulturbanker. 

Vidste du, at…

…selv om stillehavsøsterens hurtige vækst gør den nyttig i havbrug, kan den være et stort problem i nogle naturområder? I Vadehavet har stillehavsøsters spredt sig med lynets hast, og danner nu store banker i tidevandsområderne. Det er et problem for andre arter som blåmusling, der kan blive fortrængt fra deres levesteder

…der årligt bliver produceret 100-150.000 ton østers i Europa?

Blåmusling

 

(Mytilus edulis)

Hvorfor er den gul?

Blåmuslingen er gul, fordi hovedparten af de muslinger, man kan købe i Danmark, er skrabemuslinger, som bliver fisket med redskaber, der er skadelige for havmiljøet. De danske blåmuslinger skrabes især i Limfjorden, men også i Lillebælt, Isefjorden og Vadehavet.

På det danske marked er der også blåmuslinger, som kommer fra opdræt uden skrab. Muslinger fra denne opdrætsmetode kaldes for linemuslinger og denne produktionsmetode er mere bæredygtig. Linemuslinger er derfor kategoriseret som ’grøn’, så spørg eller kig efter dem næste gang du køber blåmuslinger.

Fakta om blåmuslingen

Blåmuslingen lever i klynger på havbunden, men kan også leve på pæle, tov eller sten. De steder, hvor der er flest, kan der være op mod 12.000 blåmuslinger på en kvadratmeter. Den opdrættede linemusling kan du kende, fordi den typisk har en blank og glat overflade, mens skrabemuslingen har kalkaflejringer på skallen.

Bæredygtige alternativer

Hvis du går efter vildtfangede skrabemuslinger, anbefaler WWF at du vælger muslinger med det blå MSC-mærke, og ellers at du finder et alternativ. Du kan med fordel vælge lineopdrættede blåmuslinger som et bæredygtigt alternativ. 

Vidste du, at…

…blåmuslingen også kaldes pælemusling? Muslingerne sætter sig fast ved hjælp af et sekret, som med tiden hærdes og bliver meget hårdt.

Hellefisk

 

(Reinhardtius hippoglossoides)

Hvorfor er den gul?

Hellefisken er gul, fordi hellefisken på det danske marked kommer fra bestande fra Vestgrønland, som ikke er udsat for overfiskeri. Til gengæld mangler man tilstrækkelig information om bestandenes faktiske størrelse. I disse fiskerier bruger man langline og garn, som er mere skånsomt for økosystemet end fiskeri med trawl. Siden 2011 skal bifangst af andre arter rapporteres.

Fiskeriet uden for skærene i farvandet mellem Canada og Grønland foregår til gengæld mest med trawl, hvilket skader de følsomme koralbestande. Bifangst af truede arter som den blå havkat eller den almindelige skolæst kan forekomme, og bifangst af andre arter er ikke undersøgt til bunds. Desuden er fiskebestanden i disse områder fisket til det yderste. På østsiden af Grønland og i Nordøstatlanten er hellefisken direkte presset af overfiskeri, hvilket truer bestanden.

Fiskeri af hellefisk med line og garn er mere skånsomt end trawlfiskeriet, så der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber hellefisk.

Fakta om hellefisken

Hellefisken lever på mellem 200 til 2.000 meters dybde i de arktiske have. Hellefisken bliver ofte forvekslet med den rødmærkede helleflynder, der ubestridt er Atlantens største repræsentant for fladfiskefamilien.

Vidste du, at…

… hellefisken kan blive 1,3 m lang og veje op til 45 kg?

Hummer

 

(Homarus americanus, Homarus gammarus)

Hvorfor er den gul?

Hummer er gul, fordi størstedelen af det den hummer, du kan købe i Danmark, bliver importeret fra Canada, hvor de tilsyneladende har det godt, men hvor der mangler tilstrækkelig information om bestandene og fiskeriet. Hvis hummeren kommer fra USA, vurderes den dog som rød, fordi bestandene er fisket til det yderste eller decideret overfisket, samt lider under mangelfuld forvaltning.

Hummere bliver fanget med specielle hummer-bure, så bifangst og udsmid er oftest minimale. I USA er der dog store problemer med, at de truede nordhvaler bliver viklet ind og fanget i linerne til hummer-burene. Dette problem findes også i de canadiske fiskerier, men mens det canadiske fiskeri arbejder med at reducere bifangsten af hvaler, så er forvaltningen mangelfuld i de amerikanske hummerfiskerier.

På den europæiske side af Atlanten lever den europæiske hummer, og en lille del fanges også i Danmark. Den europæiske hummer vurderes som rød, fordi de fleste bestande er overfisket og forvaltningen af bestandene ikke er tilstrækkelig.

Fakta om hummeren

Den amerikanske hummer kan blive op til en meter og veje så meget som 20 kilo, mens den noget mindre europæiske hummer bliver op til 60 cm og nå en vægt på seks kilo. Den europæiske hummer er udbredt i Nordøstatlanten og findes fra Lofoterne i Norge til Sverige, Danmark, England, og sydpå helt til Marokko og ind i Middelhavet.

Vidste du, at…

…den europæiske hummer lever i de danske farvande, men den kommer ikke ind i Østersøen? Den holder sig formentlig væk, fordi vandets saltindhold er lavt.

Ising

 

(Limanda limanda, Limanda aspera)

Hvorfor er den gul?

Isingen (Limanda limanda) er gul, fordi den fanges både med garn, snurrevod, og bomtrawl. Den ender ofte som bifangst fra bomtrawl i de danske farvande. Bomtrawl har store problemer med bifangst af andre fisk og skader samtidig havbunden og økosystemet, mens garn og snurrevåd er mere skånsom for havmiljøet. Vær derfor opmærksom på, om isingen er fanget med garn eller snurrevåd.

I Danmark sælges også en anden art ising (Limanda aspera), som kommer fra Stillehavet. Den går sommetider under navnet japansk ising. Denne ising er ’rød’, fordi den kommer fra stærkt overfiskede bestande. Fiskeriet foregår med bomtrawl, hvilket har stort udsmid af andre fisk og havdyr, blandt andet rokker. Fiskeriet skader også koraller, når nettene trækkes hen over havbunden.

Der findes nu også MSC-mærket ising fra bæredygtige fiskerier på det danske marked.

Fakta om isingen

Isingen (L. limanda) lever i det nordøstlige Atlanterhav og findes også i Østersøen. Den lever på sandbund på fem til 150 meters dybde. Den japanske ising (L. aspera) lever i det nordlige Stillehav og svømmer helt ned til 700 meters dybde.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du vælger ising fra de danske farvande, hvis fisken er fanget med garn eller snurrevåd. Gå efter det blå MSC-mærke, hvis du vil være helt sikker på, at isingen kommer fra et bæredygtigt fiskeri.

Vidste du, at…

…isingen også kaldes for ”dabs” i Danmark efter det engelske ord for ising?

… isingen primært lever af orme, krebsdyr, små søpindsvin, snegle og muslinger?

Kammusling

 

(Patinopecten yessoensis, Placopecten magellanicus, Pecten spp.)

Hvorfor er den gul?

Kammuslingen er gul, fordi der er stor forskel på, om muslingerne kommer fra bæredygtige opdræt eller er skånsomt håndsamlede, eller om muslingerne bliver ’skrabet’ op fra havbunden med redskaber, der er skadelige for havmiljøet.

De fleste kammuslinger på det danske marked kommer fra bundtrawlfiskerier i Canada og USA. Disse fiskerier er vurderet som kritiske (’gule’ eller ’røde’), fordi bestandene er overfisket, og der forekommer store mængder af bifangst. I Europa findes der opdræt og en mindre del kammuslinger i Nordøstantlanten bliver håndsamlet som ”vilde” kammuslinger, hvilket er den mest skånsomme og selektive fiskerimetode, som findes.

Der er altså flere ting du skal være opmærksom på, når du køber kammuslinger.

Fakta om kammuslingen

Kammuslinger findes over det meste af verden og anses de fleste steder for lidt af en delikatesse.  Muslingerne kan have en meget farverig skal i rød, gul og brun. I de hjemlige egne hentes kammuslinger hovedsageligt i Skagerrak og Nordsøen. 

Kammuslinger orienterer sig med sin følesans og har mange øjne. Den store kammusling kan samtidigt forsvare sig mod angreb fra søstjerner ved at klappe skallerne sammen og springe gennem vandet.

Bæredygtige alternativer

Kommer kammuslingen fra opdræt eller håndsamling er du sikker på, at havmiljøet ikke har lidt skade. Spørg hos fiskehandleren eller i supermarkedet efter disse alternativer.

Vidste du, at…

…man i Europa og USA kun spiser kammuslingens lukkemuskel og rogn? I Japan spiser man hele muslingen. 

Koldtvandsreje

 

(Pandalus borealis)

Hvorfor er den gul?

Koldtvandsrejen er gul, fordi fiskeriet, der foregår med trawl, har en række negative effekter på økosystemet og naturen i havet. Der er også problemer med bifangst og udsmid. I de fleste tilfælde mangler der tilstrækkelig information om dette og en forvaltning, der tager hånd om de negative effekter.

I flere områder, for eksempel ved Østgrønland, er rejebestanden i bedring, hvorimod der i områder i den nordvestlige del af Atlanterhavet har været problemer. Det ser dog ud til, at bestandene har stabiliseret sig efter en reduktion i fiskeriet i 2011, selvom der fortsat er problemer med manglende information om bestandene.  Rejefiskeriet ved Grønlands vestkyst er på vej mod MSC-certificering, og der stilles i den forbindelse krav om bedre dokumentation og mindre fangster, hvilket samlet set skal hjælpe fiskeriet til at blive bæredygtigt.

Nogle få steder kategoriseres rejefiskeri som ’rød’, fordi der er problemer med nedadgående bestande. Dette gælder blandt andet rejebestanden i Skagerrak, hvor der er tegn på overfiskeri.

Fakta om koldtvandsrejen

Koldtvandsrejen – der også kendes som grønlandsreje eller dybhavsreje – findes fra 20 meters dybde i blandt andet Skagerrak og helt ned til 250 meter i de dybe havområder i Nordatlanten. Den lever på eller nær bunden, men stiger op mod overfladen om natten. Udover at være en populær spise blandt mennesker, er den også vigtig som føde for en lang række fiskearter.

Bæredygtige alternativer

Det bedste alternativ er at købe de MSC-mærkede koldtvandsrejer, som sælges i danske butikker.

Vidste du, at…

…rejen i sine første leveår fungerer som han og derefter skifter køn og bliver til en hunreje?

Kuller

 

(Melanogrammus aeglefinus)

Hvorfor er den gul?

Kulleren er gul, fordi fiskeriet har en række negative effekter på økosystemet. Størstedelen af fiskeriet i Nordsøen forgår med trawl, hvilket har en negativ effekt på livet på havbunden. Der er også problemer med udsmid af torsk og andre fisk samt bifangst af rokker. Heldigvis er selve kullerbestanden i dag i bedring i de danske farvande, fordi fiskeriet ikke længere foregår så intensivt.

Der findes kullerfiskerier i Nordsøen, som fanger fisk med langline eller garn, hvilket mindsker problemet med bifangst.

Fakta om kulleren

Kulleren er i familie med torsken og sejen. En kuller under 35 cm er ikke fuldt udvokset og har typisk ikke nået at gyde – så vær opmærksom på fiskens størrelse, da det er vigtigt for bestanden, at kulleren når at gyde.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du går efter kuller, der er fanget med langline eller garn – eller efter fisk, der er certificeret med det blå MSC-mærke. Hvis du ikke kan få MSC-mærket kuller eller få oplysninger om fangstmetoden, anbefaler vi, at du finder et alternativ, for eksempel alaskasej.

Vidste du, at…

…kulleren er meget populær og er hovedingrediensen i englændernes nationalret fish’n’chips?

Laks

  

(Salmo salar) 

Hvorfor er den gul?

Laksen er gul, fordi de fleste laks, der bliver købt i Danmark primært er opdrættet laks fra Norge. Problemet med de norske havbrug er, at det ofte forekommer, at de opdrættede laks stikker af fra havbrugene og blander sig med de norske vildlaks. Det skader de vilde laks, fordi de opdrættede laks ofte bærer på sygdomme og dårlige gener. Derudover bliver laksene fodret med fiskefoder, der kommer fra naturlige fiskebestande, som er truet af overfiskeri. Der bruges mere end tre kg vildt fisk som foder til at producere ét kg opdrættet laks. Desuden kan næringsstoffer fra opdrættene forurene vandet i nærheden af opdrættet. Laksebestanden i Østersøen er overfisket, og du skal derfor undgå vilde laks derfra.

Bæredygtige alternativer

På det danske marked findes økologisk laks, som garanterer, at lakseproduktionen tager hensyn til natur og miljø. Det giver samtidig en bedre garanti for, at foderet ikke er lavet af fisk fra overfiskede bestande. WWF arbejder intenst for, at der etableres en global certificering af opdrættede fisk, der tager hensyn til de ovennævnte problemer. Certificeringen af bæredygtige fiskeopdræt kaldes ASC (Aquaculture Stewardship Council) og forventes at være klar i 2012.

Fakta om laksen

Danmark er en af de største importører af laks fra norske lakseopdræt. Fiskene kommer fra bure, hvor de medicineres og fodres for at få dem til at vokse mest muligt. Lakseproduktionen foregår også ved Færøerne og Irland. Samlet bliver der produceret flere hundredetusinde tons laks hvert år.

Vidste du, at…

…ligesom man kan vurdere alderen på et træ ved dets årringe, kan man ved at se på laksens skæl følge dens livsforløb? Livshistorien fra begyndelsen i ferskvandet, til den hurtige vækst i havet samt gydninger og alder kan ses i skællets vækstringe.

…babylaks på op til halvandet år også kaldes ”grilse”?

Mørksej

(Pollachius virens)

Hvorfor er den gul?

Sejen er gået fra ’grøn’ til ’gul’, fordi bestanden er blevet intensivt fisket i de seneste år og derfor er reduceret. Problemet er blevet forværret af, at tilgangen af unge fisk til bestanden af ukendte årsager er gået tilbage, hvilket er problematisk i forhold til at opretholde bestanden.

Forvaltningen af fiskeriet efter sej er god, men har ikke vist sig tilstrækkelig til at opretholde bestanden og sikre den mod overfiskeri. For at der igen kan komme et bæredygtigt fiskeri på sejen er der behov for at reducere fiskeritrykket og sætte mindre kvoter.

Fakta om mørksejen

Sejen lever i store dele af Nordatlanten særligt ved de norske kyster. Fisken vandrer vidt omkring og lever sammen i stimer. Mørksej kaldes også for gråsej eller bare sej og kan blive helt op til 130 cm og leve i op til 30 år. Mørksejen er hvid og fast i kødet og minder en del om torsken. 

Vidste du, at…

…mørksejen ofte holder til omkring skibsvrag? Sejen er også kendt for at have en særdeles god appetit, faktisk så god at den gerne spiser yngre artsfæller.

Pighvar

 

(Psetta maxima)

Hvorfor er den gul?

Pighvarren er gul, fordi bestanden i Nordsøen anses for at være stabil, mens der stadig mangler detaljeret information om bestandens tilstand.

Der er stor forskel på fangstmetoderne, og deres effekt på miljøet. Pighvarren på det danske marked er ofte fanget med garn eller snurrevod, hvilket generelt er selektive fangstmetoder. Derimod har fangst med trawl en række negative effekter på miljøet, idet det skader livet på havbunden og ofte har et højt udsmid af uønskede fisk. Derfor bliver pighvar fanget med trawl vurderet som ’rød’.  Pighvarren ender også som bifangst i fiskerier efter torsk og jomfruhummer, der begge fanges med trawl.

Fakta om pighvarren

Pighvarren lever på 20 til70 meters dybde på sandet, stenet eller blandet bund i Nordsøen, Østersøen og i Middelhavet. Pighvarren bliver sjældent over 50 cm for hanner og 70 cm for hunner. Den flade fisk lever især af bundfisk, men også af større krebsdyr og muslinger. Pighvarren er ingen steder særligt talrig og er derfor en dyr spisefisk.

Vidste du, at…

…pighvarren lægger op til 15 millioner æg?

…pighvarren er en såkaldt venstrevendt fladfisk, og at dens rygfinne begynder foran øverste øje?

Rødspætte

  

(Pleuronectes platessa) 

Hvorfor er den gul?

Rødspætten er gul, fordi der er stor forskel på, hvor og hvordan den bliver fisket. I Nordsøen er bestanden velforvaltet og i fremgang, mens der er stor usikkerhed omkring bestanden i Skagerrak og Kattegat. Derudover er der også stor forskel på fangstmetoden og effekterne på havmiljøet. Fiskeri med garn og snurrevod er generelt mere selektive. I fiskeri med trawl er der ofte mere bifangst og effekter på havbunden, selvom de danske rødspættefiskerier generelt fisker med større masker og derfor ikke skader andre fiskebestande og havmiljøet i samme grad som fx de hollandske fiskerier. Her fiskes nemlig med andre typer net og dermed langt større bifangst og udsmid af andre fisk

Rødspætter fanges ofte inden de har nået at gyde. Tommelfingerreglen er derfor, at fisken skal være mere end 30 cm lang, så har den nået at gyde. I Danmark har man også indført fredningsperioder, så nye generationer af rødspætter kan komme til verden.   

Danske rødspættefiskerier i Nordsøen er blevet MSC-certificeret i 2011, og der findes også MSC-certificerede rødspætter fra andre lande. WWF anbefaler de MSC-mærkede rødspætter som et bæredygtigt valg.

Fakta om rødspætten

Mange genkender rødspætten på sin karakteristiske mørke farve med røde pletter. Den lever på sand og lerbund på ned til 200 meters dybde omkring Island, Grønland og ved de europæiske kyster. Rødspætten bliver op til 15 år og har en normal størrelse på 25-40 cm. Det massive fiskeri gør dog, at de større fisk er blevet meget sjældne. Rødspætten er nemlig Europas økonomisk set vigtigste fladfisk.

Bæredygtige alternativer

Gå efter rødspætter, der er fanget med snurrevod eller garn, eller er som er certificeret med det blå MSC-mærke. Hvis du ikke kan få garanti for, hvor eller hvordan rødspætten er fanget, anbefaler WWF, at du finder et alternativ fra fiskeguidens grønne arter.

Vidste du at…

…rødspætten er nærmest blind om natten, mens den ser fint om dagen?

…en dansk lystfisker i 1978 fangede en rødspætte, der vejede 11 kg? Normalvægten er omkring 2 kg.

Sardin

 

(Sardina pilchardus)

Hvorfor er den gul?

Sardinen har tidligere været grøn, men er nu gul, fordi bestandene er overfisket og fiskeritrykket er alt for højt. Samtidig mangler der tilstrækkelig information om bestandene til, at man har kunnet lave en god rådgivning for fiskeriet.

Mængden af sardiner er i dag langt lavere - faktisk hele 67 procent - end den tidligere har været. Samtidig er fiskeritrykket fortsat med at stige, og slog i 2010 rekord som det højeste nogensinde. Dette har forårsaget et kraftigt fald i bestanden i de senere år. Hvis sardinen skal på ret kurs igen, er det nødvendigt med mindre kvoter og en langt mere målrettet forvaltning.

Sardiner er udbredt i hele Nordatlanten og lever nær de europæiske kyststrækninger, hvor den i sommerperioden vandrer mod nord til den islandske kyst, og i vinterhalvåret mod syd helt til Marokko og Middelhavet. Den bliver især fanget med vod af spanske og portugisiske fiskere.

Fakta om sardinen

Sardinen er en lille stimefisk, der vokser meget hurtigt og kan blive op til 25 cm og 15 år gammel. Sardinen ligner silden og har mørkerødt kød, som har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og protein. De små sardiner anvendes mest til konserves, mens de store på omkring 20 cm sælges friske.

Bæredygtige alternativer

Hvis du er ude efter sardiner, så gå efter dem mærket med det blå MSC-mærke, der sikrer en bæredygtig fremtid for sardinbestanden. Ellers gå efter andre arter på den grønne liste såsom sild.

Vidste du, at…

…sardinen er noget af en verdensfisk, som bruges til madlavning i lande som Indien, Tyrkiet og Norge? Sardinen er en nationalspise for portugiserne – ligesom frikadellen er det for os danskere.

Skrubbe

  

(Platichthys flesus) 

Hvorfor er den gul?

Skrubben er gul, fordi en stor del af skrubberne kommer fra fiskerier, hvor der er problemer med bifangst og udsmid. Dette gælder både et udsmid af små skrubber, men også arter som torsk, der er alvorligt truet af overfiskeri, og som du kan finde på den røde liste. Der findes dog skrubber, der er fanget på en bæredygtig måde. Det foregår med garn eller et såkaldt snurrevod, som mindsker problemet med bifangst af truede arter, og som er mere skånsom overfor havbunden.

Selve bestanden af skrubber ser ud til at være stabil, selvom der er mangel på tilstrækkelig information om bestanden.

Der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber skrubbe.

Fakta om skrubben

Skrubben er en fladfisk, der kan leve både i ferskvand og saltvand. I Danmark lever skrubben fortrinsvis i Østersøen, Kattegat og de indre danske farvande og fjorde, men den findes også omkring de europæiske kyster. Skrubben er sjældent over 40 cm og bliver omkring 7-8 år.

Bæredygtige alternativer

Hvis du skal bruge skrubber, er det en god idé at være opmærksom på, hvordan den er fanget – vælg fx dem, der er fanget med garn eller snurrevod. Hvis du ikke kan få garanti for, at skrubben er fanget uden bifangst, anbefaler WWF, at du finder et alternativ på den grønne liste.  

Vidste du at…

…en skrubbe og en rødspætte kan parre sig? Det kommer der en såkaldt ’leps’ ud af.

Taskekrabbe

  

(Cancer pagurus) 

Hvorfor er den gul?

Taskekrabben er gul, på grund af stor mangel på information om bestandens størrelse, og fordi krabbefiskeriet i Europa generelt har været intensivt de seneste år. Taskekrabber bliver ofte fanget med bure, og der mangler information om eventuelle problemer med bifangst og udsmid. Fiskeriet med bure har til gengæld kun mindre konsekvenser for havbunden.

I Danmark spiser vi kun kløerne, mens man i andre lande spiser hele krabben. Den danske tradition betyder, at det meste af taskekrabben bliver kasseret allerede på fiskebådene, fordi det ikke kan betale sig for fiskerne at tage hele krabben med i land. Det resulterer i, at krabben bliver smidt over bord og dør kort efter, da den ikke længere har mulighed for at skaffe sig føde. Det er et spild af ressourcer, så hvis du skal spise taskekrabber, så køb endelig hele krabben, det smager herligt!

Fakta om taskekrabben

Krabben findes i det nordøstlige Atlanterhav nær kyststrækningerne. Den vandrer gerne flere kilometer. Forsøg i England har vist, at taskekrabben kan vandre op til 100 km langs kysterne. Taskekrabben skifter skjold hver sommer, og den bliver normalt omkring 20 cm. Den lever af muslinger og bunddyr, som den knuser med kløerne.

Krabben bliver først kønsmoden, når den er fem-seks år, men herefter gyder hun-krabben op mod tre millioner æg. Hvis krabben mister et af sine lemmer, vil der efter et stykke tid vokse et nyt ud. Det er dog en misforståelse, at krabben kan overleve, hvis begge kløer rives af. 

Vidste du, at…

…hun-taskekrabben opbevarer hannens sæd i flere år efter parringen? På den måde kan hunnen gyde op til tre gange efter en enkelt parring.

Tun (konserves)

  

Hvorfor er den gul?

Dåsetunen er gul, fordi flere af de tunarter, der bruges til konserves kommer fra hårdt pressede fiskebestande og fra fiskerier, hvor der foregår ulovligt fiskeri. Der fiskes også på måder, hvor millionvis af fugle, hajer, skildpadder og delfiner hvert år ender som bifangst.Et helt grundlæggende problem er, at den globale efterspørgsel på tun er enorm samtidig med, at verdens fiskeflåde er alt for stor. Fiskefartøjerne er blevet for effektive og alt for mange tunfiskere bruger ubæredygtige fiskerimetoder og fanger tunen (babytun), før den når at blive stor nok til at føre arten videre.

Nogle tun kan dog være fanget på mere ansvarlig vis, fx. med line og krog eller med not (net) ude på det åbne hav, hvor der fiskes efter rene tunstimer, risikoen for bifangst er derfor lille. Problemet i mange af disse fiskerier er dog, at der stadig mangler en ordentlig fiskeriforvaltning, som på videnskabeligt vis kan vurdere, hvornår fiskeriet er bæredygtigt.

Der er altså flere ting, du skal være opmærksom på, når du køber dåsetun.  WWF arbejder derfor aktivt for, at supermarkederne skal forbedre deklarationen på dåserne, så det bliver nemmere at træffe et bæredygtigt valg.

Fakta om tunen

Tundåsen i supermarkedet syner måske ikke af meget, men gulfinnet tun kan fx blive op til to meter lang og nå en kampvægt på op til 200 kg. Den torpedoformede fisk med de gule finner findes i Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean.

Bæredygtige alternativer

Kig efter MSC-certificercet dåsetun, som er den eneste garanti for, at der ikke foregår overfiskeri, og at fiskerne tager hensyn til andre arter. Hvis du ikke kan finde MSC-mærket tun, så gå som hovedregel efter de dåser med flest informationer om art, fangstområde og fangstmetode. Det er ikke nødvendigvis en garanti for bæredygtighed, men på den måde støtter du en udvikling mod bedre dokumentation og mere kontrol med fiskeriet.

Skipjack-tun og albacore har det som regel bedre end de andre tunbestande og er derfor et godt alternativ, når du køber dåsetun.

Vidste du, at…

…det ikke er unormalt, at tunen svømmer med en hastighed på 50 km/t, og når det går rigtig stærkt, kan den nå op over 80 km/t?

Haj

  

Hvorfor er den rød?

Hajen er rød, fordi langt de fleste hajarter er overfiskede. Hajen er blandt andet truet, fordi fiskeriet i stort omfang foregår ukontrolleret. En stor del af hajerne bliver fanget udelukkende på grund af deres finner, der bliver brugt til hajfinnesuppe. Finnerne bliver skåret af, hvorefter hajen bliver smidt død tilbage i havet.

Hajer bliver ofte fanget som bifangst ved tunfiskeri, hvorefter de smides døde tilbage i havet. I de senere år er værdien af hajfinner steget, hvilket har medført, at der flere steder nu målrettet fiskes efter hajer. Hajer er særligt følsomme over for fiskeri, fordi de vokser meget langsomt og kun får ganske få unger.

Fakta om hajen

Der findes over 400 forskellige hajarter i verdenshavene. Hajer er ofte i toppen af den lokale fødekæde og spiller derfor en afgørende rolle i at holde økosystemet i balance. Det vurderes, at der bliver fanget op mod 100 millioner hajer hvert år, hvoraf de fleste bliver smidt tilbage i havet, efter deres finner er blevet skåret.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til hajen og helt undgår hajfinnesuppe. Lad dig inspirere af fiskeguidens grønne arter og af udvalget af MSC-certificerede fisk.  

Vidste du, at…

…den mindre haj, pighajen, findes over hele jordkloden – også i de danske farvande?

…pighajen tidligere blev solgt af fiskehandlere under betegnelsen ’kongeål’, men i dag er kritisk truet og tæt på at uddø?

…at hajens ældste forfader svømmede rundt i havene for over 400 millioner år siden? Det er 150 millioner år tidligere, end dinosaurerne levede på jorden.

Havkat

  

(Anarhichas lupus) 

Hvorfor er den rød?

Havkatten er rød, fordi der mangler dokumentation for bestandens størrelse, og fordi der ikke eksisterer en effektiv forvaltningsplan. Havkatten ender desuden ofte som bifangst ved andre fiskerier, hvilket ikke forbedrer bestandens situation. Den er først kønsmoden i seks-syv års alderen, og det gør den ekstra følsom over for overfiskeri.

Fakta om havkatten

Havkatten lever i hele det nordatlantiske område og lever nær bunden i stenrige områder. Fiskens noget skræmmende udseende forstærkes af det rovdyrlignende, kraftige tandsæt, som den knuser søpindsvin, muslinger og krabber med. De fleste havkatte bliver en meter, men nogle bliver helt op til halvanden meter med en vægt på 18 kg.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til havkatten. Prøv for eksempel en MSC-certificeret alaskasej i stedet.

Vidste du, at…

…havkattens tænder slides meget hurtigt, men hver vinter vokser tænderne ud på ny? Gamle fiskerhistorier går på, at havkatte kunne være så aggressive, at de gik til angreb på årene på robåde. Selv om fiskens tænder knækkede, ville den blive ved med at bide.

… havkatten også kaldes for ’koteletfisk’ eller ’havets ulv’? 

Havtaske

  

(Lophius piscatorius) 

Hvorfor er den rød?

Havtasken er rød, fordi langt de fleste havtasker på det danske marked kommer fra Atlanterhavet, hvor alle bestande er overfiskede, eller hvor der mangler dokumentation for bestandenes størrelse og en effektiv forvaltningsplan. Havtasken bliver først kønsmoden i en alder af fire-seks år, hvilket gør den særlig følsom over for overfiskeri. Havtasken fanges oftest som bifangst i andre fiskerier med trawl, garn og kroge.

Fakta om havtasken

Havtasken er en bundfisk, der lever helt ned til 1.000 meters dybde. Den almindelige havtaske findes i Atlanterhavet nær de europæiske kyster samt i Middelhavet. Her ligger den på lur og lokker småfisk til ved at vifte med sin forreste rygfinnestråle, der er udformet som en lille lygte. Når den åbner det store gab, opstår der et undertryk, hvorved byttet suges ind. Havtasken er næsten altædende – så altædende, at man har fundet dykænder i maven på den!

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til havtasken. Prøv for eksempel en MSC-certificeret torsk i stedet.

Vidste du, at…

…mange mennesker betragter havtasken som verdens grimmeste fisk? Når fiskerne i gamle dage fik ’monstret’ i nettet, smed de den ud igen.

…havtasken har sylespidse tænder, som den kan lægge ned, når den skal sluge byttet?   

Jomfruhummer

 

Hvorfor er den rød?

Jomfruhummeren er rød, fordi der er usikkerhed omkring bestandens størrelse, og fordi fiskeriet med trawl stadig har en betydelig bifangst og udsmid af forskellige fiskearter, bl.a. småtorsk, foruden at trawlfiskeriet i nogle områder medfører skadelig påvirkninger af havbunden. Fiskeriet efter jomfruhummer foregår både i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. I flere områder mangler der en tilstrækkelig forvaltning som sikrer at fiskeriet tager hensyn til det marine økosystem. I Kattegat findes der dog lukkede havområder for at undgå bifangst af småtorsk, hvilket viser at det godt kan lade sig gøre at begrænse de negative konsekvenser ved jomfruhummerfiskeriet. Der er også blevet indført brug af sorteringsriste i trawlfiskeriet.

I Sverige og Skotland fanges jomfruhummer i tejner (bure), hvilket er et bæredygtigt alternativ til trawl, da det er næsten uden bifangst.

Fakta om jomfruhummer:

Jomfruhummer findes på steder med mudret bund og lever i huller og gangsystemer, hvorfra den kommer frem om natten for at spise. Jomfruhummeren kommer kun frem om natten for at søge føde, og derfor fiskes de også oftest om natten. 

Bæredygtige alternativer

Du kan godt spise jomfruhummere, når blot du husker at være opmærksom på hvor hummeren kommer fra og hvordan den er fanget. Det svenske alternativ hvor jomfruhummeren fanges med tejner (bure) er et grønt alternativ. Du kan evt. også prøve MSC-certificeret koldtvandsrejer.

Vidste du at:

Når jomfruhummerens æg er blevet befrugtet, holder hunnen dem mellem sine halefødder i 8-9 måneder, før de klækkes?

Helleflynder

  

(Hippoglossus hippoglossus) 

Hvorfor er den rød?

Helleflynderen er rød, fordi den er en af de mest overfiskede bestande i det nordatlantiske område, hvor de fleste helleflyndere på det danske marked kommer fra. Helleflynderen er derfor på den internationale naturbeskyttelsesunion IUCN’s rødliste, hvor den er klassificeret som stærkt truet.

Fakta om helleflynderen

Helleflynderen er ubestridt den største i fladfiskefamilien. Den lever hovedsagligt på dybt og koldt vand omkring Vesteuropa, Grønland, Island og helt over til Newfoundland. Helleflynderen er en udpræget rovfisk, der i sine første år spiser både krabber og dybhavsrejer (koldtvandsrejer). Den fuldvoksne fisk jager både torsk og kuller og er desuden kendt for at vandre over store afstande. Fisken vokser meget langsomt og kønsmodnes sent – først i en alder af syv til 18 år, hvilket medvirker, at den er meget følsom over for overfiskeri.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til helleflynderen, indtil bestanden er kommet sig igen. Du kan for eksempel prøve en MSC-certificeret laks.

Vidste du, at…

…helleflynderen kan blive op til 2,4 meter og veje 300 kg?

…helleflynderen er den fladfisk, der kan blive ældst – helt op til 60 år?

Lange

 

(Molva molva)

Hvorfor er den rød?

Langen er rød, fordi der mangler viden om bestanden, og fordi fiskeriet har negative effekter på økosystemet. De fleste fisk på det danske marked er fanget med trawl, som har store negative effekter på havbunden, og derudover er der problemer med bifangst og udsmid. Langen vokser langsomt og bliver først kønsmoden, når den er fem til otte år. Det gør den specielt følsom over for overfiskeri, og derfor er det meget problematisk, at man ikke har tilstrækkelig viden om størrelsen på bestanden i Skagerrak, Kattegat, og Nordsøen.

Der foregår et mindre fiskeri efter Lange med langline og garn, og disse fiskemetoder er langt mere skånsomme for havbunden og bedre til at undgå bifangst Der er dog stadig problemer med manglende information om bestanden og fiskeriets indvirkning.

Fakta om langen

Langen lever på dybt vand, mellem 100-400 meters dybde, og mest på stenrig bund. Som ung fisk er den dog at finde på lidt lavere vand. Langen spiser alt fra forskellige fisk til hummer, blæksprutter og søstjerner.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du i stedet for langen vælger en af de MSC-certificerede torsk, da langen tilhører torskefamilien.

Vidste du, at…

… langen er en stor torskefisk, der kan blive up til to meter?

…langen i Sverige, Norge, og Finland bruges  som ”lutefisk” til jul? Fisken bliver først tørret, derefter sat i vandt og lud, så den får en meget markant lugt. I Norge anvendes traditionelt torsk som lutefisk, men man bruger også lange.

Rødfisk

  

(Sebastes mentella, Sebastes marinus)

Hvorfor er den rød?

Dybhavsrødfisken, er på den røde liste, fordi alle bestande i det nordatlantiske område er overfiskede, og fordi forvaltningen af fiskeriet er mangelfuld. Det betyder blandt andet, at der ikke er styr på, hvor mange fisk, der bliver fanget. Det har ført til et markant overfiskeri, som nu truer bestanden.

Dybhavsrødfisken er den, man oftest spiser i Danmark, men også den såkaldte store rødfisk bliver spist herhjemme. Den klassificeres som gul, fordi denne bestand har det lidt bedre. Begge arter af rødfisk vokser meget langsomt og bliver sent kønsmodne, hvilket også er en af grundende til, at de er utroligt følsomme over for overfiskeri. Det er derfor ekstra vigtigt at passe ordentligt på disse bestande. På nuværende tidspunkt er der ingen tilstrækkelig målsætning for, hvordan rødfisken hjælpes på fode igen.

Fakta om rødfisken

Dybhavsrødfisken og den store rødfisk er beslægtede arter, og de er svære at skelne fra hinanden. De bliver ofte fanget sammen, fordi de lever på samme dybde i havet. Rødfisk har fået sit navn på grund af sin smukke røde farve, som bliver tydelig ved 4-5 års alderen. Fisken er en dybvandsfisk, der lever fra 100 til 900 meter under overfladen i nordatlantiske havområder.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til rødfisken, indtil bestanden er oppe på et bæredygtigt niveau. Lad dig inspirere af guidens grønne arter, eller af de MSC-certificerede fisk, der er i de danske supermarkeder.

Vidste du, at…

…dybhavsrødfisken kan blive op til 75 år gammel, og den store rødfisk op til 60 år?

Rødtunge

 

(Microstomus kitt)

Hvorfor er den rød?

Rødtunge er vurderet som rød, fordi fangsten af rødtunge har mange konsekvenser for havmiljøet, især i form af bifangst og store mængder udsmid. Fangsten af rødtunge har i de sidste par år været stabile, men over tid har man kunne se et fald i bestanden, og der mangler informationer og data for en ordentlig vurdering af rødtungebestanden.

Fangst af rødtunge finder sted i Nordsøen med fortrinsvis trawl og bomtrawl, i et blandet fiskeri efter forskellige bundlevende fiskearter. Fiskeri med trawl - især bomtrawl - har mange negative konsekvenser for livet på havbunden. Det medfører også stor bifangst og udsmid af forskellige undermålsfisk, som små rødspætter og torsk.

Fakta om rødtungen

Rødtungen har en aflang til oval facon med et lille hoved, og har et rødbrunt skind med små skæl på oversiden. Derfor kan den virke nærmest helt glat. Den lever på hård bund eller grus fra 10 til 250 meters dybde, og lever af børsteorme, slangestjerner, rejer, snegle og muslinger.

Bæredygtigt alternativer

WWF foreslår at du i stedet lader dig inspirere af de fisk, du kan finde på guidens grønne liste. Du kan også finde en bæredygtigt fanget rødspætte. Se efter det blå MSC-mærke.

Vidste du at…

…rødtungen kan blive op til 65 cm lang - selvom den sjældent bliver større end 40 cm?

Sværdfisk

  

(Xiphias gladius)

Hvorfor er den rød?

Sværdfisken er rød, fordi de fleste sværdfisk, der bruges til at lave bøffer og fileter af, er truede af overfiskeri. Alt for ofte fanges fisken, før den er fuldt udvokset og har nået at gyde. Når der fiskes efter sværdfisk er der desuden problemer med bifangst af andre truede arter som hajer, skildpadder og albatrosser. Også delfiner ender som bifangst i drivgarnsfiskeri efter sværdfisk.

Fakta om sværdfisken

Sværdfisk kan blive op til 4,5 meter lang og veje op til 540 kg. Sværdfisk er ligesom tunfisk en vandrende rovfisk, der konstant er på farten i de store oceaner. Det sker, at enkelte sværdfisk svømmer så langt som til de indre danske farvande, den vestlige Østersø og op til de norske kyststrækninger. Sværdfisken anses mange steder som en værdifuld spisefisk.   

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du undgår sværdfisken, indtil de globale bestande er kommet sig, og der er fundet en løsning, så man undgår bifangst af andre truede havdyr.

Vidste du, at…

…sværdfisken er en af verdens hurtigste fisk med en topfart på cirka 100 km/t?

…sværdfisken er koldblodet, men kan opvarme sine øjne, hvilket forbedrer dens syn og dermed evne til at fange sit bytte?

Tilapia



(Oreochromis spp.)

Hvorfor er den rød?

Tilapiaen er en af de vigtigste opdrætsfisk på verdensplan, og produktionen er kun blevet mere massiv med årene. Fisken produceres hovedsageligt i lande, hvor der føres ringe eller ingen kontrol med produktionen. Problemerne omfatter blandt andet forurening af vandløb og søer med medicinrester, affald og spild af fiskefoder. Tilapia har en formidabel evne til at formere sig i naturen, og derfor kan der være massive problemer med undslupne opdrætsfisk, som konkurrerer med lokale fiskebestande om føde og plads. 

WWF har siden 2005 arbejdet for etableringen af en global certificering af tilapia, som garanterer ansvarligt opdræt, der tager effektivt hensyn til problemerne. Certificeringsordningen administreres af Aquaculture Stewardship Council (ASC), der har eksisteret siden 2011.

Førende tilapia-opdrættere samarbejder blandt andet med europæiske supermarkeder om at blive de første i verden, der kan blive ASC-certificeret. Det forventes, at man vil kunne købe ASC- certificeret tilapia i danske butikker i løbet af 2012-2013. Ligesom MSC-mærket er med til at sikre bæredygtig fangst på havet, så vil ASC-mærket sikre ansvarligt fiskeopdræt.

Fakta om tilapia

Tilapia er en meget hårdfør fisk, som har vist sig resistent over for sygdomme. Samtidigt er den hurtigtvoksende, hvilket gør den ideel som opdrætsfisk. Særligt i Asien, som står for cirka 80 procent  af den samlede produktion, har man problemer med forurening og ødelæggelse af naturlige vådområder, som den vigtige mangroveskov. Gennem mange år har tilapiaen været en vigtig kilde til protein i mange ulande, men inden for de seneste år er eksporten eksploderet – særligt til USA og siden Europa og Japan.

Bæredygtige alternativer

Hvis du ikke kan finde ASC-certificeret tilapia, så anbefaler WWF, at du prøver alternativer fra den grønne liste – fx regnbueørred eller MSC-certificeret alaskalaks.

Vidste du, at…

…man allerede for tusinder år siden i det gamle Egypten opdrættede tilapia i damme langs Nilen? 

Torsk (øvrige)

  

(Gadus morhua) 

Hvorfor er den rød?

Atlanterhavstorsken er rød, fordi den er overfisket. Nogle steder har fiskeriet været drevet så hårdt, at torskebestanden er gået alarmerende tilbage – det gælder i Nordsøen og Kattegat, hvor situationen for torsken er kritisk. På New Foundland i Canada er verdens tidligere største torskebestand nu helt udryddet. Det skyldes, at torsken på grund af dens høje værdi har været eftertragtet, både som lokal spisefisk og som markedsvare.

Ofte opholder torsken sig i de samme områder, hvor der fiskes efter fladfisk og krebsdyr, og derfor ender den titsom bifangst og i nogle tilfælde som dødt udsmid. Torsk kønsmodnes sent, og derfor bliver de ofte fanget, inden de når at gyde. Det betyder, at nye generationer har svært ved at komme på fode igen.

Fakta om torsken

Torsken er en rovfisk, og lever hovedsageligt af bunddyr. Den store fisk har overbid, så den kan tage bunddyrerne oppefra. Foruden krebsdyr og snegle lever torsken af små fisksom tobis.

Bæredygtige alternativer

Hvis du gerne vil spise torsk, så er torskene fra Barentshavet og den østlige Østersø et bæredygtigt valg – se guidens grønne liste. Din bedste garanti for, at der ikke foregår overfiskeri er at gå efter de MSC-certificerede torsk.

Vidste du, at…

…torsken kan blive helt op til 50 år gammel?

…den største torsk, der nogensinde er fanget, vejede 96 kilo, var to meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, USA? Den danske rekord fra 1984 er på 30,5 kilo.

Tun (konserves med tongol)



(Thunnus tonggol)

Hvorfor er den rød?

Tongol-tun eller longtail-tun, som den også kaldes, er rød fordi det meste tongol på dåse kommer fra fiskerier, der foregår i kystnære farvande med fiskeriredskaber, som medfører omfattende bifangst af andre arter og småfisk. Fiskeriet foregår i nogle af de mest overfiskede områder i Sydøstasien, hvor der kun er ringe eller ingen forvaltning af fiskeriet.

Den vigtigste opgave fremover for at redde tongol-fiskeriet er, at man kommer i gang med projekter, der kan styrke forvaltningen og fiskerikontrollen. Der er også behov for en bedre forståelse for tongol-bestandens levevis og dens betydning for havets økosystem. WWF er aktiv i dette arbejde og indgår i dialog med myndigheder, fiskere og andre eksperter om, hvordan man kan fremme et mere bæredygtigt fiskeri.

Fakta om tongol-tunen

Tongol-tun lever typisk i de kystnære vande i Sydøstasien og det indiske ocean og fanges hovedsagligt med not og i mindre grad med garn, line og krog. Tongol-tun spiser forskellige fisk, blæksprutter og skaldyr. Dens foretrukne føde er ansjoser og sardiner.

Bæredygtige alternativer

Kig efter skipjack og albacore dåsetun, som typisk er et mere bæredygtigt valg. Der er begyndt at komme flere produkter på markedet med MSC-certificeret tun, som giver dig en garanti for, at der ikke foregår overfiskeri, og at fiskerne tager hensyn til andre arter. Kig efter MSC-mærket, så du er sikker på gode fangstmetoder og sunde fiskebestande.

Vidste du, at…

…tongol er en af de mindre tun-arter som typisk fanges, når den vejer mellem 15-30 kg? Den kan maksimalt vokse til en længde af 142 cm.

Tun (steak)

Hvorfor er den rød?

Tun, der ikke kommer fra dåse, er rød, fordi den slags tun, der bruges til at lave bøffer og fileter af, oftest er truet af overfiskeri. Det er de tunarter, som giver de bedste bøffer og den bedste sushi, der er ved at bukke under for den massive efterspørgsel. Særligt den blåfinnede tun er hårdt presset, men også storøjet tun og gulfinnet tun er overudnyttet.

Utilstrækkelig politisk forvaltning og omfattende ulovligt fiskeri er skyld i, at de tunbestande som bruges til steak og sushi er i overhængende fare for at kollapse. Derudover er der ofte problemer med bifangst af hajer, delfiner, skildpadder og fugle.

Man kan godt finde tunsteak, der kommer fra mindre truede bestande af fx gulfinnet tun og albacore, og som er fanget mere skånsomt. Desværre er det næsten umuligt at se forskel på produkterne i butikkerne, fordi der mangler ordentligt deklaration om fangstmetode og oprindelsesland. De få bedre alternativer, som findes, er typisk håndline-fanget gulfinnet tun og albacore. Men på grund af for stor usikkerhed om fiskeriets lovlighed og bæredygtighed er tunsteak generelt på den røde liste, indtil der er bedre dokumentation.

Fakta om tunen

Tunfisk er en vandrende art, der konstant er på farten i de store oceaner. Herhjemme bruger vi flere forskellige arter af tunfisk blandt andet som fersk fisk til sushi eller som bøf til grillen.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til tunen, indtil de globale bestande er kommet sig igen. Lad dig inspirere af fiskeguidens grønne arter og af udvalget af MSC-certificeret fisk. Spørg eventuelt efter MSC certificeret albacore og skipjack tunsteak, som er nogle af de nye produkter på markedet.

Vidste du, at…

…den blåfinnede tun kan blive over to meter lang og veje mellem 400-500 kg?

…tunens tophastighed er cirka 80 km/t?

Varmtvandsreje

  

(Litopenaeus vannamei, Penaeus monodon) 


Hvorfor er den rød?

De varmtvandsrejer, som fx tigerrejer, man kan købe i Danmark, kommer primært fra opdrætsanlæg i Sydøstasien. Opdrættede varmtvandsrejer udgør ofte en  betydelig trussel mod følsomme naturområder, som fx mangroveskove og floddeltaer, der bliver ødelagt og forurenet for at give plads til rejefarmene. Idag er 35-40 procent af verdens mangroveskove udryddet på grund af rejefarme.

Rejerne bliver desuden ofte opdrættet på måder, der forurener og udpiner miljøet omkring selve rejefarmene. Derudover er rejeproduktionen typisk afhængig af foder, der er fremstillet af vildtfanget fisk uden garanti for om de kommer fra overfiskede fiskebestande.

I samarbejde med rejeproducenter, forskere, forarbejdningsindustrien, myndigheder og andre NGO’er, er WWF i gang med at etablere den globale certificering for ansvarligt producerede varmtvandsrejer – den såkaldte ASC-certificering (Aquaculture Stewardship Council). I takt med at rejefarmere kan blive certificeret fra 2012, bliver det muligt for danske forbrugere at købe ASC-certificerede rejer. Som alternativ kan du også købe økologisk opdrættede rejer, som f.eks. findes i Irma’s butikker.

Fakta varmtvandsrejen

Varmtvandsrejer går under navnene tigerrejer, kongerejer, vannamei- og kæmperejer. Fælles for dem er, at de kommer fra tropiske områder i modsætning til grønlandsrejen, der kommer fra de kolde farvande. Tigerrejen er den største af de tropiske rejer og kan blive helt op til 33 cm lang.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til varmtvandsrejen, indtil man kan være sikker på, at produktionen ikke leder til forurening og naturødelæggelse. Du kan fx prøve MSC-certificerede koldtvandsrejer.

Vidste du, at…

...hvis ikke opdræt af rejer sker på en ansvarlig måde, er der risiko for, at dammene, som man opdrætter rejerne i, kun kan bruges kortere tid, fordi de forurenes så kraftigt? Det betyder, at man må bygge nye damme på bekostning af miljøet og mangroveskovene.

 

Viktoriabars


(Lates niloticus)

Hvorfor er den rød?

Viktoriabarsen, også kaldet nilaborre eller viktoriafisk, er en rovfisk, som oprindeligt stammer fra det nordlige Afrika ved Nilen. Men i 1960’erne begyndte udsætningen af et stort antal fisk i en række afrikanske søer - særligt Viktoriasøen, som ligger mellem Tanzania, Uganda og Kenya. Da viktoriabarsen ikke har nogen naturlige fjender i ferskvandssøerne, har den udryddet størstedelen af de oprindelige fiskearter, og resultatet er, at søernes naturlige økosystem i dag er fuldstændig forstyrret og ødelagt.

Generelt set mangler der en ansvarlig forvaltning af fiskeriet og naturen i dette område. Selv om bestanden af Viktoriabars er i bedring efter et massivt overfiskeri, så er der stadig betydelige negative påvirkninger af økosystemet som direkte følger af fiskeriet

Fakta om viktoriabarsen

Som følge af den omfattende eksport fra de afrikanske lande, er viktoriabarsen blevet en meget populær spisefisk også herhjemme. Fisken er nærmest altædende, og eftersom den ingen naturlige fjender har, ser man ofte, at den hurtigt bliver den dominerende fiskeart i de søer, hvor den sættes ud. Foruden at være en vigtig eksportvare er viktoriabarsen også blevet meget populær blandt lystfiskere, som tager til Viktoriasøen for at fange de store fisk.

Bæredygtigt alternativ

Kig efter alternativer på WWF’s grønne liste. Prøv f.eks. MSC-certificeret torsk eller alaskasej. Der findes også en økologisk opdrættet Viktoriabars.

Vidste du, at…

…viktoriabarsen er en så aggressiv rovfisk, at den spiser sin egen slags, den er altså kannibal?

Ål

(Anguilla anguilla)

Hvorfor er den rød?

Ålen er rød, fordi den er voldsomt truet og i fare for at uddø. Mens ålen stadig er en ung vildtlevende glasål fanges den i store mængder, især i Sydeuropa, og anvendes til opdræt både herhjemme og i Asien. Antallet af vildtlevende ål er derfor faldet drastisk igennem de seneste årtier, da der ikke er ret mange ål, der når tilbage til Sargassohavet for at gyde og dermed få bestanden på fode igen. Ål er klassificeret som ’kritisk truet’ på den internationelle IUCN-liste over truede arter. Ålens naturlige levesteder er samtidig under pres, og det skønnes, at ålebestanden i Europa i dag er nede på to procent af, hvad den var for 25 år siden. I 2009 ålen blev optaget på CITES-listen, hvilket betyder, at international handel med ål bliver overvåget. Der foregår stadig et betydeligt fiskeri af den unge glasål, selvom biologer anbefaler et totalt stop.

Fakta om ålen

Ålen udklækkes i Sargassohavet, nordøst for Cuba, og kommer efter 6.000 km og en flere år lang rejse som ung glasål til de europæiske kyster. Efter seks til 16 år i vores farvande, vandrer den derefter som såkaldt blankål tilbage til Sargassohavet for at yngle. Ål er omgæret af en del mystik. Man ved stadig ikke, hvordan den finder den lange vej tilbage til Sargassohavet, men det er muligt, at den orienterer sig ved hjælp af jordmagnetismen. Ålen kan i fangenskab fungere fint uden fødeindtag i op til seks år og kan overleve lang tid i fugtig luft, fordi den kan optage ilt gennem huden.

Bæredygtige alternativer

WWF anbefaler, at du finder et alternativ til ålen, så bestanden kan blive genopbygget. Prøv for eksempel en røget sild i stedet.

Vidste du, at…

…ålen går i dvale om vinteren for at overleve i Danmark? Den graver sig ned i bunden af fjordene eller søerne, hvor den skruer ned for stofskiftet, indtil det bliver forår.

…ålen kan blive op til 88 år gammel?