Fiskeguiden

Alaskalaks

Alaskalaksen er en vildlaks. Vildlaks klækkes i floder, tilbringer det meste af deres liv i havet for derefter at opsøge deres fødested for at yngle.

Hvordan har den det?
Alaskalaksen er grøn, fordi bestanden har det godt, og fordi fiskeriet bliver udført uden at skade havmiljøet. De vildlaks, man kan købe i de danske supermarkeder, er MSC-certificerede, så kig efter det blå MSCslogo, når du skal købe laks til grillen, eller når du køber røget laks.

Alaskalaksen er et grønt alternativ til Atlanterlaksen, der opdrættes i Norge og Chile.

Vidste du:
Alle laks dør, efter de har gydet.

Alaskasej

Alaskasejen er Stillehavets svar på vores egen torsk og lever som navnet antyder i det nordlige Stillehav ved Alaska samt vedJapans, Koreas og Ruslands kyster.

Hvordan har den det?
Alaskasejen er grøn, fordi den kommer fra bestand, der har det godt og sagtens kan klare at blive fisket på. Fiskeriet foregår ydermere med redskaber, der ikke skader havmiljøet. De fleste alaskasej, der kan købes i Danmark er desuden MSC-certificerede. Alaskasejen er altså et helt igennem bæredygtigt valg, når du køber fisk. Fravælg alaskasej-produkter, der ikke MSC-certificerede.

Vidste du:
Alaskasejen bruges ofte til fiskepinde eller til surimi, der er imiteret krabbekød.

Ansjosen

Normalt lever ansjosen i de europæiske farvande.Oftere og oftere kan man også finde den i Østersøen som følge af klimaændringerne, der får temperaturen til at stige i vores hjemlige farvande.

Hvordan har den det?
Ansjosen er grøn, fordi den kommer fra bestande, der har det godt og sagtens kan klare at blive fisket på. Fiskeriet foregår desuden med redskaber, der ikke skader havmiljøet.

Vidste du:
- at ansjosen ofte bliver forvekslet med sild eller brisling? Et sikkert kendetegn er ansjosens udprægede overbid.

Brisling

Brislingen ligner silden og er vidt udbredt i de danske farvande. Brislingen er vigtig som fødegrundlag for bl.a. torsken, men er også velegnet på frokostbordet.

Hvordan har den det?
Brislingen er grøn, fordi den har det godt og kommer fra velforvaltede fiskerier.

Vidste du:
En stor del af de danske brislinger bruges til fiskemel og –olie? Det bliver herefter brugt til dyre- og fiskefoder.

Hellefisk

Hellefisken lever mellem 200 og 2000 meters dybde i de arktiske have. Hellefisken bliver ofte forvekslet med helleflynderen, der ubestridt er Atlantens største repræsentant for fladfiskefamilien.

Hvordan har den det?
Hellefisken er grøn, fordi den på det danske marked kommer fra bestande, der har det godt. I andre områder er hellefisken presset af massivt overfiskeri. På østsiden af Grønland er bestanden truet, mens hellefisken klarer sig godt i farvandet mellem Grønland og Canada. Derimod er bestanden i Nordøstatlanten på den anden side af Grønland presset af overfiskeri, og det vurderes, at bestanden her befinder sig på et historisk lavpunkt. Der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber hellefisk.

Vidste du:
- at hellefisken er meget populær hos grønlænderne? De anser den for at være en stor delikatesse.

Hoki

Hokien lever i store stimer på dybt vand fra 400 til 1000 meter. Hokien fiskes først og fremmest af Japan, Korea, New Zealand, Australien og Rusland.

Hvordan har den det?
Hokien på det danske marked er MSC-certificeret, og derfor er hokien grøn. Fordi hokien er i famile med torsken, er hoki-rogn yderst velegnet som alternativ til torskerogn, der er rød. Gå derefter efter MSC’s blå mærke næste gang, du skal købe torskerogn.

Vidste du:
Hokien vokser ganske hurtigt og er kønsmoden efter 3 år?  Damåler hokien cirka 60 cm.

Koldtvandsreje

De fleste rejer findes på mellem 100 og 250 meters dybde i Nordatlanten og omkring Grønland.

Hvordan har den det?
Koldtvandsrejen er grøn, fordi bestanden har det godt, og fordi den bliver fanget uden nævneværdig bifangst og udsmid af overfiskede arter. Koldtvandsrejen er et rigtigt godt alternativ til den varmtvandsreje, som er på den røde liste.

Vidste du:
- at rejen i sine første leveår fungerer som han, og derefter skifter den køn og bliver til en hunreje?

Makrel

Makrellen er en hurtigsvømmer, der færdes i stimer nær overfladen. Når makrellen udklækkes fra ægget, måler den kun 4 mm., men den vokser hurtigt, og allerede efter et år måler den 21 cm.

Hvordan har den det?
Makrellen en grøn, fordi bestanden har det godt, og fordi fiskeriet efter makrel ikke skader havmiljøet. Den politiske forvaltning af makrelfiskeriet er forbedret, og de danske fiskere  er i gang med at få MSC-certificeret makrelfiskeriet. Du kan trygt spise makrel med god samvittighed. Allerede nu findes der MSC certificerede makrelprodukter der er lavet af skotskfangede makreller. Gå efter det blå MSC mærke næste gang du køber makrel i tomat

Vidste du:
- at makrellen typisk bliver op til 65 cm. lang og kan veje op til 3,5 kg? Den danske lystfiskerrekord er fra 1975 og lyder på 2,7 kg.

Mørksej

Sejen lever i store dele af Nordatlanten. Den kaldes også for gråsej eller bare sej.

Hvordan har den det?
Sejen er grøn, fordi bestanden har det godt, og fordi der ikke er nævneværdige problemer med bifangst og udsmid. Det betyder, at man kan spise mørksej med en god smag i munden. Mørksejen er hvid og fast i kødet.

Vidste du:
- at mørksejen kan blive 130 cm. og leve i op til 30 år?

Sardin

Sardin er en lille stimefisk, ligesom sild og makrel. Sardinen er en fisk, der vokser meget hurtigt.

Hvordan har den det?
Sardinen er grøn, fordi den kommer fra en bestand, der har det godt, og sagtens kan klare at blive fisket på. Sardinen klarer sig bl.a. godt, fordi den vokser hurtigt og derfor er relativt modstandsdygtig over for fiskeri.

Vidste du:
- at sardinen er en nationalspise for portugiserne – ligesom frikadellen er for os?

Sild

Silden holder til i Nordsøen, hvor den svømmer i store stimer.

Hvordan har den det?
Silden er grøn, fordi bestanden generelt har det godt, og fordi forvaltningen af den er god og effektiv. Det betyder, at fiskeriet bliver reguleret i forhold til hvor mange fisk, fiskerne må fange, hvis bestanden går tilbage. Der findes i dag en række sildefiskerier, der er certificeret med miljømærket MSC, og flere vil snart følge efter. Se efter det blå MSC-mærke i butikkerne.

Vidste du:
- at silden kan blive op til 25 år gammel?

 

Taskekrabbe

Taskekrabbens kløer er meget populære i Danmark. I resten af Skandinavien og i Sydeuropa anser man også kødet i kroppen eller ’maskinhuset’, som fiskerne kalder det, for en delikatesse.

Hvordan har den det?
Taskekrabben er grøn, fordi den findes i rigelige mængder i de danske farvande. I Danmark spiser vi kun kløerne, og det betyder, at det meste af taskekrabben bliver kasseret, fordi det ikke kan betale sig for fiskerne at tage hele krabben med i land. Det er et unødvendigt spild, og WWF anbefaler, at man spiser kødet fra hele krabben. Prøv det – det smager herligt.

Vidste du:
- at hun-taskekrabben opbevarer hannens sæd i flere år efter parringen? På den måde kan hunnen gyde op til tre gange efter en enkelt parring.

Torsk

Langt det meste torsk på det danske marked er atlanterhavstorsk og en mindre del er stillehavstorsk. Atlanterhavstorsken holder til i hele det Nordatlantiske område, dvs. fra Østersøen til Canada, forbi Grønland og Island og videre til Norge og Rusland.

Hvordan har den det?
Torsken fra Barentshavet er grøn, fordi den kommer fra en god og sund bestand. De norske og russiske regeringer har med hjælp fra de store fiskevirksomheder sat en stopper for det ulovlige fiskeri, der hærgede Barentshavet for få år tilbage. Desuden er der indført tekniske og forvaltningsmæssige løsninger, der sikrer at fiskeriet bliver mere skånsomt overfor miljøet.

Vidste du:
- at torsken kan blive helt op til 50 år gammel?
- at den største torsk, der nogensinde er fanget, vejede 96 kilo, var 2 meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, U.S.A.? Den danske rekord fra 1984 er dog kun på 30,5 kilo.

Blåmusling

Jomfruhummer

Jomfruhummeren er en slankere udgave af hummeren. I Danmark lever jomfruhummeren i de dybe render i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

Hvordan har den det?
Jomfruhummeren er gul, fordi bestanden har det godt. Der er indført lukkede områder for at undgå bifangst af småtorsk i de mest udsatte områder i de danske farvande, hvilket gør, at de negative konsekvenser ved jomfruhummerfiskeriet er blevet mindre. De svenske fiskere fanger jomfruhummer i bure (tejner), der er et bæredygtigt alternativ til trawl.

Vær opmærksom på:
- at jomfruhummeren er fanget i trawl, hvor der bruges sorteringsrist

Bæredygtige alternativer
Prøv en koldtvandsreje eller en taskekrabbe, hvis du vil have et grønt alternativ.

Vidste du:
- at når jomfruhummerens æg er blevet befrugtet, holder hunnen dem mellem sine halefødder i 8-9 måneder, før de klækkes?

Kammusling

Kammuslingen findes over det meste af verden. Den lever på dybder fra 1 til 120 meter på flad bund.

Hvordan har den det?
Kammuslingen er gul, fordi der er stor forskel på, om muslingen kommer fra opdræt, hvor den bliver samlet ind med håndkraft - eller om den er fanget i havet, hvor den bliver fanget med et skraberedskab. Opdrættede muslinger er bæredygtige, mens muslinger fanget i havet bliver ’skrabet’ op fra havbunden med redskaber, der er skadelige for havmiljøet.

Vær opmærksom på:
- at kammuslingen kommer fra opdræt, så er du sikker på, at havmiljøet ikke har lidt skade. Spørg hos fiskehandleren eller i supermarkedet.

Bæredygtige alternativer
Hvis du ikke kan få garanti for, at kammuslingen kommer fra opdræt, anbefaler WWF, at du finder et alternativ. Prøv fx en koldtvandsreje i stedet.

Vidste du:
- at kammuslingen har mange primitive ’øjne’, så den kan orientere sig på havbunden?
- at kammuslingen faktisk kan svømme ved at klemme skallerne sammen og lade vandet suse igennem?

Kuller

Kulleren er i familie med torsken og sejen. Kulleren er let at kende på sin mørke plet over brystfinnen.

Hvordan har den det?
Kulleren er gul, fordi den er i færd med at komme sig efter et massivt overfiskeri. På globalt plan er bestanden, trods bedring, generelt set stadig overfisket.  Samtidig er der problemer med bifangst af torsk, der smides døde tilbage i havet. Ser man på de danske farvande, er kulleren i bedring, fordi fiskeriet ikke foregår så intensivt længere, hvilket også er med til at mindske udsmidet. Men kullerfiskeriet er ikke helt i mål endnu, og problemerne med udsmid af torsk skal løses, før kulleren kan klassificeres som bæredygtig.
Der er derfor nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber kuller.

Vær opmærksom på:
- at kulleren er fanget med line eller i garn med store maskestørrelser, som har mindre bifangst af torsk. (link til underside med forskel på aktive og passive redskaber)
- at kulleren er længere end 35 cm. (ca. 25 cm. for udskåret filet). En kuller under 35 cm. har typisk ikke nået at gyde og dermed sætte en ny generation af kullere i verden.

Bæredygtige alternativer
Hvis du ikke kan få garanti for, at kulleren er længere end 35 cm, anbefaler WWF, at du finder et alternativ. Prøv fx en MSC-certificeret hoki, en MSC-certificeret alaskasej, en torsk fra Barentshavet, eller andre arter fra den grønne liste.

Vidste du:
- at den største kuller, der nogensinde er fanget, vejede 17 kg. og var 112 cm lang? Det var ved Island i 1973.
- Kuller er den klassiske ingrediens i englændernes nationalret Fish’n Chips?

Laks

Vildlaks var engang et fornemt og eksklusivt måltid. I dag har det store udbud af opdrættet laks betydet, at den er blevet en hverdagsspise.

Hvordan har den det?
Laksen er gul, fordi de laks, der bliver købt i Danmark, primært er opdrættet laks fra Norge. I modsætning til mange andre havbrug er der i Norge ikke nævneværdige miljøproblemer. Derimod er der problemer med, at de opdrættede laks nogle gange stikker af fra havbrugene og blander sig med de norske vildlaks. Det skader de vilde laks, fordi de opdrættede laks ofte bærer på sygdomme og dårlige gener. Derudover bliver laksene fodret med fiskefoder, der kommer fra bestande, som er truet af overfiskeri. I alt 1,5 mio. ton vildfisk bliver således hvert år brugt til foder i den norske lakse-produktion. På det danske marked findes der dog økologiske laks (certificeret af Debio), som garanterer, at lakseproduktionen tager hensyn til natur og miljø. Det giver samtidig garanti for, at foderet ikke er lavet af fisk fra overfiskede vilde bestande. Der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber laks. 

Vær opmærksom på:
- at laksen kommer fra et opdræt, der ikke bruger foder lavet af vilde, overfiskede bestande.

Bæredygtige alternativer
Hvis du ikke kan få garanti for, at laksen kommer fra et opdræt, der bruger bæredygtigt foder, anbefaler WWF, at du finder et alternativ til den laks, du plejer at købe. Prøv en MSC-certificeret Alaska vildlaks eller en økologisk opdrættet laks mærket med miljømærket Debio.

Vidste du:
- at en vildlaks kan blive op til 1,5 m. lang og veje op til 40 kg.?
- at danmarksrekorden for laks for lystfiskere er fra 1954 og lyder på 26,5 kg.?

Lyssej

Lyssejen hører til torskefamilien. Den lever gerne i nærheden af skibsvrag, hvor den kan skjule sig i jagten på småfisk. 

Hvordan har den det?
Lyssejen er gul, fordi den oftest bliver fanget som bifangst, når fiskerne fisker efter andre arter som f.eks. jomfruhummere. Her bruger fiskerne et redskab, en såkaldt hummertrawl, hvor den truede torsk ofte ryger med i fangsten. Det er altså redskabet, som lyssejen bliver fanget med, den er gal med. Det er ærgerligt, fordi bestanden ellers har det fint og godt kan klare at blive fisket på.
Der er altså nogle ting du skal være opmærksom på, når du køber lyssej.

Vær opmærksom på:
- at lyssejsen er fanget i et net med store maskestørrelser; det forhindrer nemlig, at de små torsk går i nettet.

Bæredygtige alternativer
Hvis du ikke kan få garanti for, at der ikke er gået torsk med i nettet sammen med lyssejen, anbefaler WWF, at du finder et alternativ. Prøv fx en MSC-certificeret hoki, en MSC-certificeret alaskasej eller en torsk fra Barentshavet

Vidste du:
- at lyssejen kan blive over 150 cm lang og veje over 20 kilo?

Pangasius

Pangasius er en ferskvandsfisk, der bliver opdrættet i Sydøstasien. De pangasius, der kommer til det danske marked, stammer primært fra Vietnam. Fisken vokser hurtigt, spiser alt og er derfor rigtig god til opdræt.

Hvordan har den det?
Pangasius er gul, fordi der er en række problemer med den måde, som produktionen af pangasius forgår på. Et hovedproblem er, at farmene forurener naturen og miljøet omkring dem, bl.a. fordi næringsstoffer, medicin- og pesticidrester bliver vasket ud i de omkringliggende floder og søer, og fordi de opdrættede fisk spreder en række sygdomme til de vilde fiskebestande. Desuden er der ingen sikkerhed for, at det foder, der bruges i produktionen, ikke kommer fra overfiskede vilde bestande. Der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber pangasius.

Vær opmærksom på:
- at pangasius kommer fra opdrætsfarme, der følger internationale standarder for bæredygtig produktion, der bliver overvåget og kontrolleret.

Bæredygtige alternativer
Hvis du ikke kan få garanti for, at pangasius lever op til de internationale standarter, anbefaler WWF, at du finder et alternativ. Prøv en art fra den grønne liste i stedet for.

Vidste du:
- at pangasius ligner en haj og derfor også kaldes for hajmalle, mens dens kød mest minder om en rødspætte ?

Regnbueørred

Regnbueørred er egentlig en asiatisk og nordamerikansk fisk, men den er blevet en populær opdrætsfisk over hele verden, også i Danmark.

Hvordan har den det?
Regnbueørreden er gul, fordi de fleste ørreder på det danske marked kommer fra åbne dambrug, hvor der er problemer med udledning af forurening. Desuden bliver foderet lavet af overfiskede arter. Der findes dog også en række lukkede dambrug, der ikke forurener miljøet nævneværdigt, men der er stadig usikkerhed med hensyn til foderets bæredygtighed.
Der er derfor nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber regnbueørred.

Vælg regnbueørreder der er økologiske eller fra opdrætsanlæg der er lukkede og recirkulerer vandet.

WWF er sammen med en bred vifte af interessenter i færd med at skabe en certificering, der kan give forbrugerne garanti for, at regnbueørreden kommer fra bæredygtigt opdræt. Denne ordning kommer til at hedde Aquaculture Stewardship Council (ASC).

Bæredygtige alternativer
Prøv en af arterne fra den grønne liste

Vidste du:
- at regnbueørreden har rød-violette bånd på siden, hvilket er årsagen til dens romantiske navn?

Rødspætte

Rødspætten er Europas økonomisk set vigtigste fladfisk. Den lever på sand og lerbund på ned til 200 meters dybde.

Hvordan har den det?
Rødspætten er gul, fordi der er stor forskel på hvor og hvordan, den bliver fisket. De fleste rødspætter på det danske marked kommer fra danske fiskerier, hvilket gør, at rødspætten ikke er rød. De danske rødspættefiskerier foregår generelt med større masker og medfører derfor mindre udsmid end fx de hollandske fiskerier. 

Vær opmærksom på
- at rødspætten er fanget med naturskånsomme redskaber. Det vil sige, at fiskerne bruger redskaber, som ikke ødelægger havmiljøet, og som er specifikt lavet til at fange rødspætter, fx garn og snurrevod.
- at give rødspætten en pause mellem 1. januar og 1. maj, fordi hunnerne i den periode er med rogn og skal have tid til at sætte en ny generation af rødspætter i verden.
- at rødspætten er længere end 30 cm. (filet 20 cm.) Rødspætter under 30 cm. har ikke nået at gyde og har dermed ikke haft mulighed for at reproducere sig.
Hvis du ikke kan få garanti for, at rødspætten lever op til ovenstående, anbefaler WWF, at du finder et alternativ som fx hellefisk eller en af listens grønne arter.

Vidste du at:
- at rødspætten nærmest er blind om natten, mens den ser fint om dagen?
- at en dansk lystfisker i 1978 fangede en rødspætte, der vejede 11 kg.? Normalvægten er omkring 2 kg.

Skrubbe

Skrubben er en fladfisk, der kan leve både i ferskvand og saltvand. I Danmark lever skrubben fortrinsvis i Østersøen, Kattegat og de indre danske farvande og fjorde.

Hvordan har den det?
Skrubben er gul, fordi en stor del af skrubberne kommer fra fiskerier, hvor der fanges torsk og søtunge, som er på den røde liste. Skrubbefiskeriet presser altså bl.a. torsken, der er alvorligt truet af overfiskeri. Der findes dog bæredygtigt skrubbefiskeri, der foregår med garn eller et såkaldt snurrevod. Derudover er der tegn på, at bestanden af skrubbe er på vej nedad. Der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber skrubbe.

Vær opmærksom på:
- at skrubben er fanget med store maskestørrelser og redskaber som garn eller snurrevod, så bifangsten bliver minimeret.

Bæredygtige alternativer
Hvis du ikke kan få garanti for, at skrubben er fanget uden bifangst, anbefaler WWF, at du finder et alternativ på den grønne liste

Vidste du:
- at en skrubbe og en rødspætte kan parre sig? Det kommer der en såkaldt ’leps’ ud af.

Torsk (østlige Østersø)

Langt det meste torsk på det danske marked er atlanterhavstorsk, mens en mindre del er stillehavstorsk. Atlanterhavstorsken holder til i hele det Nordatlantiske område, dvs. fra Østersøen til Canada, forbi Grønland og Island og videre til Norge og Rusland.

Hvordan har den det?:
Generelt set er atlanterhavstorsken overfisket. På grund af dens høje værdi har torsken altid være eftertragtet, både som spisefisk og handelsvare. Derfor er den canadiske bestand opfisket og ser ikke ud til at komme tilbage. Torsken i den østlige Østersø har været præget af et massivt overfiskeri og ’små årgange’. De seneste år er overfiskeriet reduceret, og der er kommet ’store årgange’ til. Hvis de gode tendenser fortsætter, og der kommer helt styr på fiskeriet, kan torsken fra den østlige Østersø blive et bæredygtigt valg.

Bæredygtige alternativer
Som det fremgår af den grønne liste, er torsken fra Barentshavet et bæredygtigt valg. læs derfor informationen på emballagen grundigt, hvis du vil spise torsk med god samvittighed. Der findes MSC-certificerede torsk fra Stillehavet på det danske marked, der ikke er truet af overfiskeri, og som minder om vores hjemlige torsk.

Vidste du:
- at torsken kan blive helt op til 50 år gammel?
- at den største torsk, der nogensinde er fanget, vejede 96 kilo, var 2 meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, U.S.A.? Den danske rekord fra 1984 er dog kun på 30,5 kilo.

Tun (konserves)

De tun, der bruges til konserves, er ofte mindre arter end dem, vi spiser som steaks eller til sushi. Mange af de mindre tunarter lever i det vestlige Stillehav.

Hvordan har den det?
Dåsetunen er gul, fordi de tunarter, der bliver brugt til konserves, kommer fra bestande, der ikke alle sammen er overfiskede. Nogle dåser indeholder tun fra overfiskede bestande, som er fanget ulovligt eller fanget på en måde, hvor truede arter som skildpadder, hajer og delfiner ender som bifangst. Nogle fiskere bruger store net (en såkaldt not), hvor de lokker tunen til at svømme i nettet ved hjælp af et særligt redskab, men desværre tiltrækker redskabet også skildpadder, delfiner og hajer. Andre dåser indeholder tun, der kommer fra bestande, som har det bedre, og som er fanget med bæredygtige redskaber, som ’pole and line’.
Der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på, når du køber dåsetun.

Vær opmærksom på:
- at dåsen indeholder tun, som kommer fra bestande, der har det godt, og som er fanget med bæredygtige redskaber (’pole and line’).
- at dåsetunen ikke er fanget med en såkaldt ’not’.

Bæredygtige alternativer
Hvis du ikke kan få garanti for, at den dåsetun, du plejer at købe, kommer fra en bæredygtig bestand og er fanget med et bæredygtigt redskab, anbefaler WWF, at du finder et alternativ. Prøv fx MSC-certificeret dåsetun, der sikrer, at bestanden har det godt, og at tunen er fanget med bæredygtige redskaber. MSC-certificeret dåsetun fås bl.a. i Føtex og Bilka.

Vidste du:
- at japanerne tørrer tunen og spiser den som snack?

Haj

Der findes mellem 380 og 480 forskellige hajarter fordelt rundt omkring i verdenshavene. Hajer er som oftest i toppen af den lokale fødekæde og spiller derfor en afgørende rolle for at holde økosystemet i balance.

Hvordan har den det?
Hajen er rød, fordi langt de fleste hajarter er overfiskede. Hajen er bl.a. truet, fordi fiskeriet i stort omfang foregår ukontrolleret. En stor del af hajerne bliver fanget udelukkende pga. deres finner, der bliver brugt til hajfinnesuppe. Finnerne bliver skåret af, hvorefter hajen bliver smidt død tilbage i havet. Desuden ender hajen ofte som bifangst på kroge eller i garn. Hajen er særligt følsom over for overfiskeri, fordi de vokser meget langsomt og kun får ganske få unger.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler derfor, at du finder et alternativ til hajen. Lad dig inspirere af fiskeguidens grønne arter og af udvalget af MSC-certificerede fisk.

Vidste du:
- at sildehajen er den største haj i vores hjemlige farvande? Den bliver ca. 3 meter lang og mellem 20 – 30 år gammel. Mange mennesker tror, at sildehajen er farlig, fordi den er så stor. Men der er aldrig blevet registreret angreb på mennesker.

Havkat

Havkatten findes i hele det nordatlantiske område og lever i stenrige områder. Havkatten kaldes også for koteletfisk.

Hvordan har den det?
Havkatten er rød, fordi den er overfisket og ikke forvaltes forsvarligt. Desuden bliver den meget sent kønsmoden, og det gør den følsom over for overfiskeri.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler, at du finder et alternativ til havkatten. Prøv fx en MSC-certificeret hoki eller en MSC-certificeret alaskasej i stedet.

Vidste du:
- at havkatten kan blive op til 125 cm lang?

Havtaske

Havtasken er en bundfisk, der lever på ned til 600 meters dybde. Her ligger den på lur og lokker småfisk til ved at vifte med sin forreste rygfinnestråle, der er udformet som en lille lygte.

Hvordan har den det?
Havtasken er rød, fordi langt de fleste havtasker på det danske marked kommer fra Atlanterhavet, hvor alle bestande er overfiskede, eller hvor der mangler dokumentation for bestandenes størrelse. Desuden bliver den meget sent kønsmoden, og det gør den følsom over for overfiskeri. Derudover har havtaskefiskeriet alvorlige konsekvenser for andre overfiskede arter på den røde liste.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler, at du finder et alternativ til havtasken. Prøv fx en MSC-certificeret hoki eller en MSC-certificeret alaskasej i stedet.

Vidste du:
- at mange mennesker betragter havtasken som verdens grimmeste fisk? Når fiskerne i gamle dage fik ’monstret’ i nettet, smed de den ud igen.

Helleflynder

Helleflynderen er den største fladfisk, der findes. Den lever på dybt, koldt vand og vokser hurtigt.

Hvordan har den det?
Helleflynderen er rød, fordi den er en af de mest overfiskede bestande i det nordatlantiske område, hvor de fleste helleflyndere på det danske marked kommer fra. Helleflynderen er derfor på IUCNs rødliste, hvor den er klassificeret som stærkt truet.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler, at du finder et alternativ til helleflynderen, indtil bestanden er kommet sig igen. Prøv fx en MSC-certificeret Hoki, en MSC-certificeret alaskasej eller lad dig inspirere af fiskene på den grønne liste.

Vidste du:
- at helleflynderen kan blive op til 2,4 meter og veje 300 kg?
- at helleflynderen er den fladfisk, der kan blive ældst – helt op til 60 år?

Rødfisk

Rødfisken er en dybvandsfisk, der lever fra 100 til 900 m. under overfladen. Den vokser langsomt, lægger kun få æg og bliver sent kønsmoden.

Hvordan har den det?
Rødfisken er rød, fordi alle bestande i det nordatlantiske område er overfiskede, og fordi den politiske forvaltning er mangelfuld. Det betyder bl.a., at der ikke er styr på, hvor mange fisk, der bliver fanget totalt set, og at der ikke er tilstrækkelige målsætninger for, hvordan rødfisken hjælpes på fode igen. Fordi rødfisken formerer sig og vokser meget langsomt, er den uhyre følsom over for overfiskeri, og det er ekstra vigtigt at passe på bestandene.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler, at du finder et alternativ til rødfisken, indtil bestanden er oppe på et bæredygtigt niveau. Prøv fx en kulmule i stedet, eller lad dig inspirere af de MSC-certificerede fisk, der findes i de danske supermarkeder eller af guidens øvrige grønne arter.

Vidste du at:
- at rødfisken kan blive op til 60 år gammel?

Sværdfisk

Sværdfisk er ligesom tunfisk en vandrende art, der konstant er på farten i de store oceaner.

Hvordan har den det?
Sværdfisken er rød, fordi de fleste arter, der bruges til at lave bøffer og fileter af, er truede af overfiskeri. Sværdfisken vokser langsomt, får få unger og er derfor sårbar for overfiskeri. Derudover er der ofte problemer med bifangst af hajer, delfiner, skildpadder og albatrosser, når der fanges tun.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler, at du finder et alternativ til sværdfisken, indtil de globale bestande er kommet sig igen. Lad dig inspirere af fiskeguidens grønne arter og af udvalget af MSC-certificerede fisk.

Vidste du:
- at sværdfiskens topfart er ca 100 km/t?

Torsk (øvrige)

Langt det meste torsk på det danske marked er atlanterhavstorsk, mens en mindre del er stillehavstorsk. Atlanterhavstorsken holder til i hele det Nordatlantiske område, dvs. fra Østersøen til Canada, forbi Grønland og Island og videre til Norge og Rusland.

Hvordan har den det?:
Generelt set er atlanterhavstorsken overfisket. På grund af dens høje værdi har torsken altid være eftertragtet, både som spisefisk og handelsvare. Derfor er den canadiske bestand opfisket og ser ikke ud til at komme tilbage. Fordi torsken opholder sig i områder, hvor der også fiskes efter fladfisk og krebsdyr, går torsken oftest til som bifangst og ender som dødt udsmid. Det betyder, at torsken som udgangspunkt er rød.

Bæredygtige alternativer
Som det fremgår af den grønne liste, er torsken fra Barentshavet et bæredygtigt valg. . Der findes også MSC-certificerede torsk fra Stillehavet på det danske marked, der ikke er truet af overfiskeri, og som minder om vores hjemlige torsk. Så hvis du vil spise torsk med god samvittighed, kan du læse informationen på emballagen grundigt.

Vidste du:
- at torsken kan blive helt op til 50 år gammel?
- at den største torsk, der nogensinde er fanget, vejede 96 kilo, var 2 meter lang og blev fanget i 1895 i staten Massachusetts, U.S.A.? Den danske rekord fra 1984 er dog kun på 30,5 kilo.

Tun (steak)

Varmtvandsreje

Varmtvandsrejer går under navnene tigerrejer, kongerejer og kæmperejer. Fælles for dem er, at de kommer fra tropiske områder i modsætning til grønlandsrejen, der kommer fra de kolde farvande.

Hvordan har den det?
De varmtvandsrejer, man kan købe i Danmark, kommer primært fra opdrætsanlæg i Sydøstasien. Opdrættede varmtvandsrejer udgør en stor trussel mod følsomme naturområder, som fx mangroveskove og floddeltaer, der bliver ødelagt for at give plads til rejefarmene. I dag er halvdelen af verdens mangroveskove udryddet på grund af rejefarmene. Rejerne bliver ofte opdrættet på måder, der forurener og udpiner miljøet omkring farmene. Derudover er rejeproduktionen typisk afhængig af foder, der er fremstillet af overfiskede vilde arter.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler, at du finder et alternativ til varmtvandsrejen, indtil man kan være sikker på, at produktionen ikke leder til forurening og naturødelæggelse. Prøv fx en grønlandsreje i stedet.

Vidste du:
- at tigerrejen er den største af de tropiske rejer og kan blive helt op til 33 cm. lang?

Ål

Ålen udklækkes i Sargassohavet og ankommer efter 6.000 km. og en 2 år lang rejse som ’glasål’ til de europæiske kyster. Efter 6 til 16 år i vores farvande, vandrer den derefter som såkaldt ’blankål’ tilbage til Sargassohavet for at yngle.

Hvordan har den det?
Ålen er rød, fordi den er uhyre truet og i fare for at uddø. De unge vildtlevende glasål fanges i store mængder, især i Sydeuropa, og anvendes til opdræt både herhjemme og i Asien. Dermed er antallet af vildtlevende ål stærkt begrænset. Det betyder, at der ikke er ret mange ål, der vender tilbage til Sargassohavet for at gyde og dermed hjælpe bestanden på fode. Ålens naturlige levesteder er samtidig under pres, og det skønnes, at ålebestanden i Europa i dag er nede på 2 % af, hvad den var for 25 år siden. I 2009 er ålen optaget på CITES-listen, hvilket betyder, at international handel med ål bliver overvåget.

Bæredygtige alternativer
WWF anbefaler, at du finder et alternativ til ålen, så bestanden kan blive genopbygget. Prøv fx en røget sild i stedet.

Vidste du:
- at ålen må gå i dvale i Danmark om vinteren for at overleve? Den graver sig ned i bunden af fjordene eller søerne, hvor den skruer ned for stofskiftet, indtil det bliver forår.
- at ålen kan blive op til 88 år gammel?